tirsdag den 24. september 2013

Second Eid: Bali

Helligdage i Bangladesh
Her i Bangladesh har de to store perioder om året med helligdage. 1. Eid som ligger efter Ramadan og faldt i August i år og så to måneder senere kommer 2. Eid.
I år falder 2. Eid så vi har fri mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Da min arbejdsuge kører fra søndag-torsdag, så er det kun 1 feriedag fra at være 9 gode fridage.
For god ordens skyld, tager vi så 2 fridage og gør det til pæne 10 dages ferie :)

Sammen med en god ven hernede, har vi så booket 10 dage på Bali, vi flyver onsdage aften og så kommer jeg hjem lørdag aften 10 dage senere, så jeg kan være klar til arbejde søndag morgen.

Turen er booket
Aktiviteter
Min ven har dykker certifikat og har dykket meget. Så planen er at vi starter med at tage certifikat til mig, og så vil vi prøve at dykke ved nogen af øerne i området.
Vi starter med nogle dage på selve Bali hvor vi tager certifikatet.
Så planlægger vi at tage til Gili Trawangan og feste og dykke. Vi har kig på nogle meget flotte bungalow'er som ligger ned til stranden. Billege og dejlige.
Og så håber vi at tage et smut til Komodo Island, som skulle være helt unik at dykke ved.

Glæder mig til turen.

fredag den 20. september 2013

Italiensk middag for otte

En af mine rigtigt gode venner hernede har været hjemme i Italien i sommerferien og  med sig tilbage, har han bragt en masse gode madvarer og ingredienser.
Så i torsdags havde han inviteret syv andre til god italiensk
Flot middags bord
Vi medbragte vin og drikkevarer og så havde vi en rigtig hyggelig aften sammen. 

rammen om en hyggelig aften
En af de største forskelle mellem Danmark og Bangladesh, er den sociale hygge der er her i landet.
Fordi vi er så begrænset på mange punkter, så fylder og betyder det sociale meget mere. Og sådanne dage som denne aften, er virkelig fantastiske.

mandag den 16. september 2013

Hjemmelavet kunst

Minde fra Bangladesh
Selvom det jo egentligt går meget godt hernede, så kommer jeg jo nogen gange til at tænke på at det jo ikke varer ved. Så er det jeg kommer til at tænke på hvad mine minder hernede fra egentligt bliver. Hvad bliver det som jeg tager med hjem og som jeg kan hænge op eller sætte frem, som minde om Bangladesh.

De gangbare sedler fra Bangladesh
Jeg fik ideen til at gemme de penge, som vi bruger hernede. Så som tænkt, så gjort.

Alle sedler i smuk ramme
Så jeg fik samlet en masse ny-trykte, pæne pengesedler fra størrelsen 2 taka op til 1000 taka og satte både en forside og en bagside op.

Både forside og bagside
Der er rigtigt, rigtigt, mange pengesedler i brug som er af en ældre type og generelt er meget slidte og brugte.Dem har jeg valgt at ignorere :)
De var simpelthen for gamle og slidte.

Hænger nu ved indgangen til køkkenet
 Dette billeder kommer jeg til at tage med hjem, og kan hænge op på væggen hjemme i Danmark

Samlet værdi: 3374 Taka

Der er samlet for 3374 Taka i dette stykke flot kunst. De har sedlerne 1000, 500, 100, 50, 20, 10, 5, 2.
Dette betyder at der med dagens kurs hænger for 240 Kr i værdi. Det gør dette til det billigste jeg har hængende på mine vægge :)

Fun fact: Jeg har endnu ikke fundet noget at bruge en 2 Taka seddel til. Den har en omregnet værdi af 0.14 kr. Måske er det fordi jeg altid betaler foreigner-priser :)


fredag den 13. september 2013

Nyt billede til væggen

Tomme vægge
Alt for længe har jeg haft tomme vægge i lejligheden. Så sidste weekend fik jeg taget mig sammen og tog ned på det lokale Gulshan-2 Marked og kiggede efter pynt til væggen.

Jeg fandt et flot Maleri hos et galleri, som jeg nu har fået hængt op på væggen.
Pynt til stuen
Min nuværende stil til kunst og billeder, er at jeg foretrækker når jeg kan se hvad det forestiller :)
- En stil ikke alle i familien deler

Jeg kunne godt forestille mig at på sigt, så ville jeg prøve noget andet. Men lige nu så er flotte motiver, der vækker en stemning eller en følelse mine favoritter.

fredag den 6. september 2013

Weekendtur til Indonesien

[Censureret]
Mellem den 29. Aug og 1. Sep var der [Censureret] i Surabaya i Indonesian.
Vi var 4 stykker her fra [Censureret] i Dhaka som havde meldt os til [Censureret].

Det var et herligt arrangement med [Censureret] deltagere fra [Censureret] forskellige lande.
Mange af dem havde jeg mødt før til [Censureret] i [Censureret] eller til [Censureret] i [Censureret].

Det var især hyggeligt at deltage i en turnering nu hvor det var [Censureret] gang jeg var afsted og møde og gense de andre [Censureret]-spillere.

Weekenden bød på lækkert hotel, [Censureret] hele torsdag og fredag med finaler.
Jeg havde desværre selv et middelmådig resultat begge dage, men hyggen var i top.

Næste gang: [Censureret]
Det var [Censureret] som fik tildelt [Censureret] i [Censureret] 2014. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hvordan de laver det og tage over og spille mit bedste.

tirsdag den 3. september 2013

Hartals i Bangladesh

Valgår 
2013 er et valgår for Bangladesh. Det betyder at regeringen inden udgangen af Oktober skal fastsætte en valgdato inden for 3 måneder og inden valgte den dato afholde et valg.

Regeringen hernede har endnu ikke meldt en valgdato ud endnu, men det håbes at de vil gøre det snart.
Jeg håber selv at vi kan få valget overstået og ro og orden igen inden Februar 2014, hvor jeg forventer et besøg af mine forældre.

Ro og Orden i Bangladesh
Nu skriver jeg godt nok at vi håber på ro og orden igen, men lige nu er der faktisk meget roligt.
Det var forventet at de sidste måneder inden valget, ville være fyldte med Hartals (Strejker i gaderne) for at presse regeringen.
Men vi har ikke haft nogen Hartal siden midten af August. Meget underligt; en smule uforklarligt. Men vi nyder det hernede.

Hartals er normalt ikke noget problem for mig eller der firma jeg arbejder for. Vi er næsten ikke påvirket.
Det er kun at jeg arbejder hjemme fra kontoret i lejligheden på Hartal dage.
Det er meget værre for tøjproducenterne hernede. De har problemer både med at få det færdige ud og råvarerne ind.

Håber på roligt efterår
Så nu går vi efteråret i møde hvor alle forventer mange Hartals og strejker i gaderne, men indtil videre er der roligt og fredeligt.

Vi håber det varer ved :)