onsdag den 12. december 2012

Juleferie

Det føles meget underligt for tiden hernede.
Jeg flyver fra Dhaka torsdag aften kl 22:45 på juleferie, men det føles ikke som om der er ferie.
Jeg regner dog med at det kommer, når flyet letter :)

Ellers så er det blevet koldere hernede. Nu er det for koldt med kortærmede skjorter, så jeg har fundet de langærmede frem. Temperaturen er ca 20-24 grader om aftenen, hvilket jo normalt i Danmark ville være en dejlig sommerdag. - Hernede er det en kold vinterdag :)

Juleferien for mig vil være 13 dec til 5 jan, så der kommer sandsynligvis ikke noget på bloggen i den periode :)

søndag den 9. december 2012

Flyttedagen

De bruger cykler hernede til utroligt meget :)

Masser af plads!

Halvtom stue, et lille øjebliksbillede


Gæstesengen, uden madres

Jaja, der er stadig plads!


De var flittige til at flytte

Nu er jeg så flyttet ind i den nye lejlighed, hvor småfejl bliver rettet og der bliver sat på plads. Den er bedre på nogen punkter og ikke helt så god på andre. Men det er også en rigtig god lejlighed.


onsdag den 5. december 2012

Store flytte dag

Idag flytter jeg så til den nye lejlighed.
Igår kom der nogle teknikere og pillede AirConditions ned og idag kom der 8 flyttemænd og begyndte at pakke ned.
Det er en særlig dejlig følelse at se dem åbne kasser, tape dem sammen, pakke kopper og kander i aviser og pakke dem ned. Ekstra dejlig af at jeg kun skal lede og fordele :)

Forhåbentligt er vi færdig med at flytte i aften og jeg sover i den nye for første gang i nat.
Ellers så tager vi resten imorgen.

Ps, 8 dage til jeg flyver på ferie, 9 dage til jeg er i DK :)

mandag den 3. december 2012

Dansker julefrokost og Fødselsdag

Denne weekend var fyldt med fest og hygge og de obligatoriske tømmermænd.

Fredag var der den store årlige Dansker julefrokost hernede. Vi endte med at være ca 100 danskere samlet og nød den gode stemning sammen.
Maden var blevet importeret fra alle dele af verden. Rainer og jeg havde sammen taget 15kg Flæskesteg med fra Thailand ligesom andre havde taget silden, leverpostejen, rugbrød og lign. med.

Det var en super fest og vi hyggede fra 13 til 24. Derefter var det afterparty i Nordic fra 24 til 02 og derefter after-after party hos min nabo til 04.

Og da min fødselsdag også faldt fredag, så var det jo også en hyggelig måde at bruge sin fødseldag på.


Lørdag var dog stille; meget stille :)

onsdag den 28. november 2012

Koldt i Bangladesh

Det er ved at være koldt hernede om aftenen. Vi småfryser faktisk når vi sidder i kortærmede skjorter eller tshirts. Temperaturen er omkring de 20-22 grader nu og natten under 20.
Jeg er helt holdt op med at sove med AirCondition kørende nu.

Det er egentligt meget rart at småfryse igen. Det har jeg helt savnet.
Jeg har altid ment at det bedste ved sommeren, var at sidde i skyggen :)


Folk begynder efterhånden at være i Julehumør og det meste af snakken går på hvornår folk tager hjem og hvor de skal fejre jul.

Jeg tager hjem d. 13 december og lander i Danmark 14. december. Julen fejrer jeg hos mine forældre med mine brødre.

tirsdag den 27. november 2012

Diarre

Jeg var desværre syg her mandag. Jeg fik spist noget jeg ikke skulle ha spist.
Jeg ved endnu ikke om det var noget chokolade som var blevet dårlig eller om det var en omgang importeret  makrel.
Mandag sørgede jeg ihvertfald for at blive inden for 5m af nærmeste toilet.

Af gode nyheder kan nævnes er jeg nu er endnu tættere på at veje 120 kg som var mit erklærede mål inden juleferien.

mandag den 26. november 2012

Hjemmelavet Dansk Mad

For de af jer som kender mig, så ved i nok godt at god mad fylder meget i min hverdag.
Derfor er det også ting som kold dansk mælk, varm leverpostej og rugbrød jeg savner hernede og som står øverst på min todo liste, når jeg kommer hjem.

Normalt findes sådanne ting ikke hernede. De har ikke leverpostej eller rugbrød og den mælk man importerer fra Australien smager ikke som den skal.

Heldigivs er der andre danskere før mig der har haft disse problemer og de har gjort noget ved det!

Hjemmelavet Leverpostej
Min nabo har en kok som igennem 16 år har lært at lave danske retter. Deriblandt kan han lave leverpostej fra bunden. Så min stuepige har været i lære hos ham og i torsdags lavede hun den første omgang leverpostej.
Den smagte fantastisk.

Hjemmelavet Rugbrød
En anden dansker som har boer her i 25 år har lært sin stuepige at bage rugbrød fra bunden.
Min stuepige besøgte dem onsdag og torsdag sidste uge, og jeg vil se om hun kan bage et brød til mig denne uge.

Jeg håber jeg stille og roligt kan få en tilværelse hernede, der er tilpasset mine danske behov :)

lørdag den 24. november 2012

Selve lejligheden

Lejligheden i sig selv ligger på 3. sal i et 5 etagers hus.
Jeg vedlægger lidt billeder fra huset.

Der bliver malet i "abrikos Hvid" og mit kontor bliver "skov grøn". Glæder mig til at flytte ind og kunne sætte huset op til mig selv.
På mange måder så overtog jeg den nuværende lejlighed som den var. Med den nye så vil jeg begynde at sætte den op til mig selv.

Lejligheden har 3 værelser og 2 stuer og køkken. Der er 3 badeværelser i alt
Den ene stue

Udsigt fra soveværelse
 
Den anden stue

torsdag den 22. november 2012

Ny adresse

Vores nuværende udlejer har desværre besluttet at vi ikke kan få lov til at forlænge vores kontrakt.
Så jeg har brugt november på at finde en ny lejlighed hernede og er ved at forberede flytningen. At flytte hernede er en meget nemmere process end i DK. Fordi hernede hyrer man 10 bengalere til at flytte det hele og så skal man faktisk kun pege og dirigere.
- Den process ser jeg frem til at prøve :)

Selve indflytningen kommer til at ske fredag d. 7 december, hvor vi flytter i løbet af den uge.

Her kommer lige et par billeder fra taget på den nye lejlighed:



mandag den 24. september 2012

Boot Camp i Nordic Club

En fælles måde at tabe ferie kilogene 
I Nordic Club kører de med et arrangement søndag efter der hedder Boot Camp. Når alle medlemmerne kommer tilbage til Dhaka efter deres sommerferier, så er der rigtige mange der har været hjemme og nyde den gode mad, mig selv inklusive.

Boot Camp er så hvor de rydder Tennis banen og den lokale fitness træner arrangerer 1½ time med fælles træning.
Det starter med at få pulsen op med noget interval løb. Man løber op og ned af tennis banen i længere og længere intervaller og får på den måde pulsen op.
Derefter kører han forskelle camps som træner bestemte steder på kroppen. Så har man 1 minut hver sted, kommer forbi alle camps og har lidt pauser ind imellem.
Man sveder som en gris, men for pokker hvor gør det godt :)

Biggest Loser, Dhaka Edition 2012
Udover dette træning, så har jeg lavet et lille personligt væddemål med Manager i Nordic Club.
Vi vejer os inden hver Boot Camp og noterer så over ugerne, hvem der har tabt sig mest.

Vi har kun æren på spil, men motivationen er god nok. Indtil videre fører jeg vist en lille bitte smule, men jeg er også lidt større end ham :)

Pga en Tennis turnering der kører søndag aften, er det blevet flyttet til onsdag fremover. Så næste tur er onsdag aften denne uge. Jeg glæder mig lidt til at komme afsted igen. Det er rart at jeg stadig har motivationen til at komme ud og røre mig hernede.

søndag den 16. september 2012

Weekendtur til Singapore

To dage i en Metropol
Singapore er en rigtig storby cirka 4 timer fra Bangladesh. Det første der slog mig var hvor rent der var, hvor pænt folk kørte og hvor grønt der var på turen fra lufthavnen ind til byen. De har masser af store parker og grønne arealer overalt i byen og det pynter virkelig.

Ude og shoppe
Den første dag brugte vi på at rejse dertil, tjekke ind og så ellers ud og spise på restaurant og kigge i indkøbscentre; noget som de i øvrigt har rigtigt mange af :)

Vi fik også taget en tur i Singapores udgave af "The Eye", som vist endda skulle være en smule større end den i London.




En dag på forlystelsesøen
I singapore er der små øer som er forbundet med hoved byen. En af dem er fyldt med forlystelser og attraktioner. Der var vi ude om lørdagen for at se det hele.
Vi starter med at tage en kabelvogn derover.

Udsigten fra kabel vognen
Vi brugte dagen på at gå langs stranden, se et vand show med delfiner og søløver og så prøvede jeg at flyve i iFly.

I can fly!
I Singapore har de en kæmpe lodret vindtunnel, hvor man går ind i røret og så flyver man ved at man bliver holdt oppe af vinden. Man får lidt træning og så får man ellers 4 små ture af 45 sekunder hvor man flyver rundt og en træner hjælper en med at flyve.

Det svære er at ligge vandret i luften og blive samme sted. Hvis man vender kroppen bare en lille smule forkert eller ikke ligger rigtigt vandret, så begynder man at bevæge sig mod siden eller op eller ned. Det var første på sidste tur at jeg kunne begynde at styre rigtigt op eller ned, men det var rigtigt sjovt!

Up, up and away!
Det trick lærte jeg ham :)


Vurdering af Singapore
Jeg er rigtig glad for at have været en tur til Singapore, men jeg må indrømme jeg nok ikke regner med at besøge byen igen. Byen er meget kunstig og kommerciel. Der er indkøbscentre overalt, forlystelser, restauranter(90% asiatisk) og de prøver at tjene penge overalt. Det er helt normalt at de tager billeder af dig på vej ind i forlystelser som du så kan købe bagefter og Souvenir shops på vej ud alle steder.
Da vi var inde og se delfin showet, så var der nogle af gæsterne som var oppe og lave noget med dyrene. De blev alle bedt om lige at posere på vej ned og blev tilbudt billedet bagefter :)


tirsdag den 11. september 2012

Professionel Træning

Gerry the Guru
Her i Dhaka bor der en englænder der hedder Gerry. Gerry er fitness træner og har et træningscenter hernede. Til dagligt så træner han de mere velhavende lokale og Expats (og om aftenen drikker han med os i Nordic).

Torsdag morgen var jeg hos Gerry til mit første møde omkring træning og vægttab. Vi gennemgik en masse spørgsmål omkring mål og ønsker og hvad jeg havde af problemer idag.
Det var faktisk meget spændende og jeg lærte en del undervejs.

Ny viden motiverer
Netop de ting jeg lærte omkring puls, stofskifte og hvordan man bruger dem til at tabe sig, var noget som motiverede mig. Det føles godt at have en ekspert til at styre dig i den rigtige retning.
Jeg håber meget dette er noget jeg kan finde motivationen til at fortsætte med; Det er ihvertfald startet godt.

Det rigtige udstyr
En af de ting jeg lærte var at man skal arbejde med den rigtige puls. Så jeg vil ud og skaffe mig et puls-ur, til at hjælpe med træningen.
Heldigvis så skal jeg til Singapore her i weekenden og regner med at kunne finde en der.
- Historien om Singapore kommer nok også engang :)

Jeg håber at få gode historier fra min kommende træning og skal nok dokumentere de bedste herinde.

søndag den 9. september 2012

Ferie i Danmark - Del 2

Strandtur og Grillaften lørdag
Lørdag mødte jeg igen med mine venner fra tirsdag og så havde vi planlagt en dag ved Bellevue stranden i Århus og så grill om aftenen.
Det var super lækkert ved stranden. Dejlig dansk, ren, strand og smukt hav. Vi var også ude og bade i det kolde (ca 18grader) hav og kaste os i bølgerne. Bestemt ikke nogen dum måde at bruge eftermiddagen :)
Om aftenen var det kolde øl og lange pølser på grillen og så endnu en god omgang Munchkin.
- I øvrigt et rigtigt godt spil

Søndags Magic
Søndag havde jeg igen en aftale om at slynge lidt pap og spille Magic og det havde vi en dejlig dag med.
Det er en svær hobby at forklare andre, mens jeg kan roligt fortælle at man kan bruge dage med det og man hygger sig altid :)

Søndag aften tog jeg til brande igen og var hjemme ved forældrene og nyde et par dage mere, inden de tog på ferie selv. De havde en lang weekend i London foran sig.

Onsdag var jeg på arbejde. Vi havde planlagt en række møder mens jeg alligevel var i DK, så jeg tog til århus og kom ind på kontoret. Det var hyggeligt igen at se mine gamle kolleger og kontoret. Jeg havde en rigtig god snak med langt de fleste og fik blandt andet at vide at denne blog åbenbart bliver læst ivrigt :)

Det var denne onsdag jeg overraskede mig selv, ved at opdage at jeg egentligt gik og glædede mig til at komme "hjem" til Bangladesh. Jeg havde ikke troet jeg ville have det sådan, men jeg er faldet godt til hernede, gode venner og har det godt; Både arbejde og fritiden. Og så kan man jo kun savne det ;)

Jeg kørte fredag morgen kl 05:30 imod Hamburg og tog turen hjem til Dhaka. Kl 06:20 lørdag morgen landede jeg og blev hentet af min chauffør.
- Ferien var slut, men Nordic Club ventede om eftermiddagen :)

fredag den 7. september 2012

På Ferie i Danmark

Turen Hjem
Her i august havde jeg 14 dages ferie i Danmark. Jeg havde afrejse kl 06:20 fredag morgen fra Dhaka lufthavn med kurs imod Istanbul. Fra Istanbul tog jeg til Hamburg hvor jeg lejede en bil og kørte resten af vejen til Dk.
Turen hjem gik egentligt meget godt. På den lange 9 timers tur fra Dhaka til Istanbul havde jeg aftalt med to tyrkiske piger hernede at vi skulle sidde sammen, så vi havde bestilt pladser ved siden af hinanden på række 17. Da vi kom ud i lufthavnen så blev de desværre (eller heldigt for dem) opgraderet til Business Class og fik de gode pladser forrest i flyet. Så jeg endte med at sidde alene nede bag i flyet på turen til Istanbul.
- Heldigvis havde vi siddet i Nordic hele natten og drukket, så jeg kunne bare sove det meste af vejen :)

Jeg havde 3 timers ventetid i Istanbul, hvor Nurie skulle vente 9!! timer. Så vi havde de første 3 timer sammen. Derefter havde jeg 3 timer til Hamburg, som gik rigtigt nemt.
Fra hamburg var det meget nemt at finde en leje bil og jeg fik lejet mig en rigtig fin Opel Insignia med masser af benplads til ca 4800 kr for 14 dage.
Selve køreturen fra Hamburg til mine forældre tog så 3 timer derefter. Dette betød reelt at efter jeg havde fløjet 3 timer til Hamburg og derefter kørt 3 timer, så da jeg trådte ind af døren ved mig mor, så trådte Nurie ind i flyet til Barcelona. Stakkels Nurie :)

Ferie med Familien
Det var helt fantastisk at være hjemme ved familien igen. Jeg havde fået lov til at bestille alt det mad jeg savnede mest, så jeg havde bestilt danske Hot Dogs og kold dansk mælk til den første aften.
Jeg har altid drukket meget mælk og det er noget af det jeg savner aller mest. Mælken i Bangladesh smager bare anderledes.
Derefter fulgte nogle rigtigt gode dage med høj sol, godt vejr, grill, Vest med brødrene og hygge med familien. Dejlige dage.

Den første uge
Jeg havde op til ferien forsøgt at planlægge så meget som muligt af min ferie. Så tirsdag kørte jeg til Århus og havde en dejlig aften med Munchkin med en række gode venner. Det var fedt at se dem igen og især dejligt at vi så hurtigt faldt tilbage til gammel vane med god hygge.
Onsdag besøgte jeg kort en gammel nabo inden jeg tog til Ålborg onsdag aften for at besøge en gammel Magic kammerat. Jeg havde en anden ven med og vi 3 havde nogle dejlige dage i Ålborg med Magic, god mad, hygge og et par kolde øl :)

To Be Continued...

onsdag den 5. september 2012

Et farvel til en god ven

Turen går mod Danmark
I går tirsdag aften tog Martin Gilarski aften flyet til Danmark.
Hans udstationering er færdig og han har udtjent sin værnepligt på firmaets vegne. Nu tager han hjem til Danmark og ser hvad der venter ham der.

Det var Martin som tog godt imod mig da jeg kom. Han introducerede mig til de hyggelige aftener i Nordic Club, til [Censureret] og tog mig med på Nordic Club's Dart Hold. Vi har delt mange kolde øl over bordet i Nordic, mens vi brokkede os over varmen (ok, det var måske mest mig der brokkede mig) og han har inviteret mig på Hot Dogs hernede.

Jeg er helt sikker på at opholdet hernede havde haft en hel anden karakter, hvis ikke jeg havde været så heldig at møde Martin. Jeg kommer til at savne ham og jeg krydser fingre for at han finder en måde at komme herned igen.

Udskiftninger
Det er en underlig oplevelse at føle udskiftningen hernede. Normalt i Danmark så har man sine venner og naboer og livet er godt. Det er sjældent at folk rigtigt forsvinder fra ens liv; det sker normalt når man selv skifter det hele, fx efter uddannelse eller skift af job.

Hernede så sker det "tit" at enkelte tager hjem eller kommer. Det sker meget oftere og er en næsten normal del af hverdagen. Det er noget man risikerer at skulle forholde sig til meget ofte.

Jeg har personligt fået 3 venner hernede, som er taget hjem siden jeg kom (Ingen nævnt, ingen glemt).
Jeg regner med at det kommer til at ske mange gange igen og det er en underlig følelse at have. Men turen kommer jo engang også til mig selv. Når jeg tager hjem og efterlader venner, bekendte og et liv hernede.
Det giver et godt perspektiv på livets gang. Noget jeg er sikker på jeg vil nyde at have når jeg sidder i Danmark og tænker tilbage på Dhaka; Men i disse dage går det mig bare på...

tirsdag den 24. juli 2012

Thailand igen


Turen til Thailand var et dejligt gensyn med Bangkok og den gode mad.
Stægt flsk og persillesove, fra Stable Lodge
Vi fik prøvet mange sjove ting dernede, fx thai vand tortur:

Jaja, de kalder det massage med fisk, det kilder sgu!
Vi besøgte også Safari World, som er et kæmpe område med masser af seværdigheder og dyr:
Sovende løver

Mange forskellige fugle

Et godt billede derfra.
De havde et godt show med delfiner

Jeg holder nok sommerferie fra min blog det næste stykke tid, men håber at vende stærkt tilbage i august.






søndag den 8. juli 2012

Min sofa

Specialbygget Sofa
Jeg fik sidste torsdag leveret min sofa som jeg havde bestilt og leveret krav og mål til.
Jeg havde bedt om at få en Sofa der var 7 foot lang, dvs lang nok til at jeg kan ligge ned udstrakt i den, med armlæn der kan bruges som støtte til hovedet og så en smule dybere, så det passer til mine lang ben.

Det jeg fik leveret var tæt på, men ikke helt:
Den er kun ca 1.90m bred

Armlænet kan ikke bruges som nakkestøtte, når man ligger ned


Den har standard dybde.
Men jeg er meget glad for resten af det. Det minder mig om min egen sofa derhjemme. Den er faktisk også ret behagelig at sidde i. 
Leverandøren har indvilliget i at levere en ny sofa der passer med mine krav. Pt. så er han ved at undersøge hvornår de kan hente denne og hvad han skal gøre med den.



fredag den 6. juli 2012

Heldagstur i Cox Bazar - del 2



Hamchari
Hamchari er et lille område langs havet hvor der ligger nogle flotte bakker. Der er så lavet en række butikker og steder at købe souvenirs og så er der lavet trapper op i bakkerne hvor man kan købe billetter til for 140 Taka (ca 10 kr).

Vi startede med at nyde en dejlig frokost i en af de lokale restauranter, som faktisk var ganske udmærket, selvom det var lokal bengali mad :)
Ris kan faktisk godt spises :)

 Derefter tog vi turen op i bakkerne for at se udsigten og tage nogle billeder.

Et træ som var meget brugt som motiv
Havet ser godt ud fra denne afstand

Efter dette stop, så gik turen videre sydpå til Inani, som skulle være en lidt pænere strand.

Inani
I Inani så gjorde vi første holdt på en lokal restaurant hvor vi spiste sen frokost inden vi gik en tur langs stranden. Det passede meget fint med at dagen var ved at gå på hæld, så vi kunne få solnedgangen med fra stranden i Inani.
- Vi fik dog ikke helt lov til at være i fred, da de lokale drenge syntes vi var meget interessante.
De syntes vi var meget interessante.
Solnedgangen set fra Inani strand
Fisker bådene set efter solnedgang

 Turen hjem i en gasdrevet cykel taxa i mørke var lidt interessant, men vi kom hjem uden problemer.







onsdag den 4. juli 2012

Heldagstur omkring Cox Bazar

I weekenden var vi i Cox Bazar og lørdag tog vi en heldags tur rundt til nogle af seværdighederne omkring Cox Bazar.
Vi lejede en Gasdrevet cykel-taxa til at køre os rundt. Den kører vel 20 km i timen og vi havde planer om at køre 16 km nord på til Rama, derefter tilbage til Cox Bazar og så 16 km syd på til Hamchari og derefter yderligere 16 km syd på til Inani, som var en lidt bedre strand end den i Cox Bazar.
Det tog det meste af dagen, men vi havde en helt fantastisk dag ud af det. De steder vi tog til var meget fine, men det var faktisk turen derud og tilbage som virkelig gjorde dagen, hvor vi kunne se folk og byerne mens vi kørte.

Rama
I Rama skulle der være nogle Buddistiske templer, så vi ville køre derud for at se dem.
På vejen derud så vi rigtigt mange spændende ting, bla. nogle Bison okser i vejkanten.

Bison okser der slapper af i vejkenten
Da vi nåede frem til stedet, så skulle vi lige forbi en lille landsby for at komme derind. Heldigvis havde de lavet deres egen vej, hvor de selv havde lagt stenene.

Vejen ind til templet. Work in progress, som man siger :)
Selve templet lå ca 5 minutter fra vejen inde bag en landsby i skoven. Der var gode stier hele vejen derind, også selv der var lidt store vandpytter på grund af regnsæsonen.

Det store bederum
Tempel bygningen
Traffik Uheld
Vi havde dog en enkelt uheldig oplevelse hernede, som heldigvis endte uden større skader.
Jeg har før nævnt at trafikken hernede er frygtelig og at de kører helt vildt. Vi kørte igennem en større landsby på vej til Rama som havde en bus central hvor busser stoppede. Dette betød at der også var mange Cykel taxi'er, CNG'er og andre små billister på vejene til og fra samt mange der gik rundt.
Af dem der gik, så gik de på kryds og tværs i trafikken og ind og ud mellem billisterne, når de skulle over gaden. Det er kaos hernede og der undrer mig at der ikke sker flere ulykker.

Men det der skete var at en dreng omkring de 14 gik på venstre side af vejen og en CNG kom imod os på højre side. Da drengen så vader ud foran os og ignorer vores chaufførs horn, så rammer vi ham desværre og vi kører over hans ene arm og ben med vores ene baghjul. 

Han får sig nogle grimme hudafskrabninger, men ingen brækkede ben, heldigvis. Han bliver hurtigt hjulpet op af en lokal som tager ham ind til siden, så han kan sidde ned.
Imens så begynder andre lokale at omringe vores vogn og snakke højlydt til vores chauffør. Der kommer flere og flere til og til sidst er vores vogn omringet af 20-30 lokale der råber højt af vores chauffør.
Han har skadet denne dreng og han skal nu yde kompensation til drengen for disse skader. Det er i hverfald det indtryk vi får.

Heldigvis for os, så er der en forståelse fra de lokale om at det ikke var vores skyld så der er ingen af dem som prøver at få os indblandet i snakken. Vi sidder bare bagi og prøver ikke at gøre situationen værre.

På et tidspunkt tager de også fat i drengen og hiver ham hen til chaufføren, så han rigtig kan se hvor meget skade han har lavet. 
Det sjove her var at drengen var holdt op med at græde; ja altså da han sad ned. Da han blev hevet hen foran chaufføren, så gør det jo pludselig frygteligt ondt.

Det ender med at de aftaler en pris på 100 taka. (ca 7 kr).

Det var en oplevelse at se en menneskemængde samle sig omkring vores chauffør og jeg kan sagtens forstå hvorfor man får at vide hernede, at hvis du kører en ned i din bil, så skal du køre videre. Du må ikke stoppe.

Næste del bliver omkring turen til Hamchari og Inani.

tirsdag den 3. juli 2012

Cox Bazar

Her i weekenden var jeg en tur i Cox Bazar. Cox Bazar er et af de mest berømte turist områder i Bangladesh hvor der ligger mange 5 stjernede hoteller og der er udsigt og adgang til stranden og havet.
Cox Bazar kan også prale af verdens længste sammenhængende strand på ca 600 km.

Vi tog morgenflyet derned kl. 10:40 fra Dhaka fredag morgen og landede dernede kl. 11:40.
Her blev vi mødt af en udsendt fra hotellet der stod og ventede på "Jesper Guldbran", hvilket var tæt nok :)
De håndterede vores tasker og kørte os direkte til hotellet, rigtig god service.

Vi blev indlogeret på 7. sal og havde en flot udsigt. Langs hele stranden ligger der en smule skov, men over træerne kan man se stranden og havet og det der burde have været blå bølger :)
- Havet dernede var ikke helt som vi kender vesterhavet. Udover det sædvanlige med at der er affald der flyder på stranden og ting der skyller op på land, så var selve bølgerne næsten sorte.

Så vi holdt os til at gå en lang tur ned af stranden. Et par af de lokale knægte syntes det var mægtigt sjovt at følge de hvide mennesker og de fulgte os hele vejen, indtil vi nåede en fisker landsby ca 3 km nede, hvor vi besluttede os for at gå igennem ind til vejen og så tage en Gasdrevet taxa-cykel tilbage til hotellet.

På vej igennem landsbyen så tiltrak vi alle opmærksomheden fra alle og børnene fulgte efter os. Vi besluttede os for at lave billeder ud af det.
De lokale børn syntes det var meget spændende med sådan en stor hvid mand
En hvid kvinde var også spændende, men vi måtte bede dem stille op til dette billede :)

tirsdag den 26. juni 2012

Modeshow og Filipinsk uafhængighedsdag

Fredag aften så havde jeg så chancen for at komme med til en begivenhed der er arrangeret af PBS, Philippine Bangladesh Society.
Jeg er blevet inviteret med af en jeg har mødt hernede fra tøjbranchen og arrangementet var lavet som et modeshow.

Radisson Hotel
Det hele startede kl 19.30 på Raddisson Hotel, som er et meget flot 5 stjernet hotel her i Dhaka.
Der var nok 150-200 mennesker til arrangementet, primært fillipinere men også lokale bangalere og andre som har kontakt til fillipinerne.

Aftenen startede med introduktioner og taler fra arrangør, den lokale ambassadør og formanden for PBS.
Derefter blev der sunget sange fra nogen af de lokale kvinder. Bl.a. var ambassadørens kvinde oppe og synge samt nogen af de mere aktive fra PBS.

Modeshow
Selve modeshowet var lavet som mode igennem tiderne og de første var klædt ud en høvding i en stamme og så kom der tøj op igennem tiderne helt indtil moderne tøj.
Modellerne var alle lokale fillipinere, mange af dem hvor mand og kone viste hvordan et par var klædt igennem tiden.
Det var især sjovt at høre og se hvordan fillipinerne havde indflydelse fra både spanien og japan og det kunne ses på tøjet.


søndag den 24. juni 2012

Bengalsk Bryllup

Jeg havde her fredag fornøjelsen af at opleve et Bengalsk Bryllup for en af mine ansatte.
Det var rigtigt sjovt at opleve hvordan de gør det hernede og det var specielt sjovt at være en hvid mand til sådan et arrangement.

Mødetidspunktet
Det første der overraskede mig, var at mødetidspunktet ikke var bindende. Jeg spurgte et par af de lokale danskere hernede og fik at vide at det var meget normalt at komme for sent. Helt op til et par timer.
Så jeg skulle mindst sørge for at være ½ time forsinket, gerne 1 time til 1½.
Min normale danske kultur, er jo at møde op til tiden eller lidt før, men jeg bøjede mig lidt og kom ½ time for sent.
Da jeg kom, så viste det sig også at hverken brud eller gom var kommet og de kom først omkring 1½ time for sent. Hele tiden jeg var der, så kom der folk, stille og roligt.

Bordopstillingen
Måden der var dækket op på, var også lidt forskellig i forhold til hvad jeg er vant til.
For det første så var der dækket op til 5 store bord med plads til 12 omkring hvert bord. Men istedet for at sidde mand og kvinde i forhold til en bordplan, så kunne folk sætte sig hvor de ville.
Dette betød at der var et bord med herrerne, hvor der sad en række onkler (herrer omkring de 50) og et bord for damerne. Det var sjovt at se hvor adskilt det var. Ikke tvungen adskillelse og der sad da også flere steder blandet, men de foretrak bare at fordele sig.

Derudover så var der i dette Community Center, 2 store rum, adskilt af en gang imellem sig. Jeg fandt så ud af senere, at bruden og hendes familie sad i det andet rum og også havde en 3-5 store borde.
Så Brud og Gom fester hver for sig med hver sin familie.

Den hvide mand
Jeg kom ud fra brylluppet med den klare opfattelse at det var meget stort for Rizvee, gommen, at han kunne 'skaffe' en hvid mand til hans bryllup. De fleste kiggede meget på mig, men jeg var jo også den eneste hvide ud af de ca. 60 gæster.
Der blev taget billeder af mig, både fra den officielle fotograf og folk der var henne med mobiltelefon og smile, tage billede og gå igen.
- Følte mig lidt som en abe i zoo :)
Udover billeder, så var der også en kamera mand som tog film af det hele. Den havde heldigvis et lys på kameraet, som advarede, når den pegede på mig.
Det virkede tit som om den lige var ovre på mig:
"Her er den hvide mand og her er så onklerne"
"Her er gommens mor, og her er den hvide mand
"Her er så fætter og her er den hvide mand"
"Her er den hvide mand"
"her er gommen og her er den hvide mand"

Bruden og Gommen
I et separat rum havde de indrettet et foto rum, hvor der blev taget billeder af dem hver for sig og sammen.
Gommen havde et almindeligt jakkesæt på, mens bruden havde en meget flot lokal kjole på.
Hun var derudover også meget pyntet op med guld og smykker. Hendes venner sagde at det var meget tung for hende at bevæge sig rundt.
Også her blev jeg ved om at indgå i et billede med dem begge.

Jeg håber at kunne skaffe selve billederne fra brylluppet og måske poste en eller to af dem her :)

onsdag den 20. juni 2012

Min lejlighed

Jeg bruger normalt ikke min lejlighed så forfærdeligt meget. Jeg sover der, spiser morgenmad og så tager jeg på arbejde. Når jeg har fri, så plejer jeg at bruge tiden i klubben eller sammen med nogen af de andre Expats.

Og det er jo synd, når man har sådan en dejlig stor lejlighed, så nu er jeg ved at arbejde på at møblere den efter min egen stil. Det nuværende design er bambus møbler og ligner rigtigt meget et flot feriehus på en sydhavs ø.
Jeg vil prøve at genskabe en dansk stue og derigennem få genskabt lidt af Danmark i lejligheden.


Til det formål har jeg haft kontakt til et lokalt firma hernede som både sælger og bygger sofaer. Så jeg har bestilt en special bygget sofa til migselv :)
Den skulle gerne ankomme her sidst i næste uge. Glæder mig rigtigt meget til at se hvor stor forskel det gør og hvad det næste jeg skal kigge på bliver.

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig et fladskærms-TV hernede også, men de er ikke rigtigt til at købe. De skal faktisk importeres fra Bangkok, hvor man selv tager den med hjem i flyveren som ekstra bagage. Men det kommer senere.

mandag den 18. juni 2012

Hverdagen der fylder det meste

Der sker ikke så meget hernede som er værd at skrive hjem om.

Vi har vores arbejde fra søndag til torsdag og i weekenden har vi pool og hinanden i Nordic. Hverdagen fylder godt til og vi har kun det sjov vi selv laver. Men det er jo begrænset hvor ofte det er værd at skrive på bloggen at igår fik vi lidt alkohol i klubben :)

Jeg kan dog beskrive mine planer for den kommende tid hernede.

Fredag d. 22
Jeg er blevet inviteret til bryllup hos en af mine ansatte hernede på fredag. Så jeg glæder mig til at opleve det og se hvordan de fejrer det hernede. Jeg er usikker på om det er receptionen eller det hele jeg skal med til, men det tager vi som det kommer :)

Weekenden omkring d. 30
Weekenden omkring d. 30 tager jeg til Cox Bazaar, som er turist- og strandområdet her i Bangladesh.
Bangladesh kan prale at verdens længste sammenhængende strand, men kvaliteten skulle ligge lidt under Vesterhavskysten. Så der er desværre ikke hvid strand og blå bølger :)
Men det skal ned og ses. Der er ikke så mange turistområder her i Bangladesh, men dette skulle være en af de bedre.

Første weekend i Juli
I Juli har jeg booket 4 dage i en forlænget weekend til at tage til Bangkok.
Jeg har allerede været der med en kammerat hernede, så nu ved jeg lidt om, hvad jeg tager tilbage til.
Så der skal shoppes tøj, ses biograf film, spises god dansk mad og ellers nyde den luksus som Bangladesh desværre ikke kan levere :)
En tyrkisk pige jeg kender hernede fra, skal over og besøge en veninde i samme weekend, så vi regner med at mødes en af dagene og hygge.


torsdag den 14. juni 2012

Dhaka om sommeren

Uhyggeligt stille, du
De erfarne hernede fortæller at Juni og Juli altid er stille og kedelige måneder hernede. Det har så resulteret i en selvforstærkende effekt, hvor alle har planlagt lange ferier i disse måneder.
Min ene nabo er på ferie i danmark for tiden. Han er kun hjemme i 3 uger, hun bliver derhjemme i 2 måneder med børnene.
Alle de ansatte på den danske ambassade er også begyndt at booke ferier. Fordi Dhaka er et katagori 3 land, så har de alle ekstra ferier uger hvert år. Så de booker også ferier af 4-6 ugers varighed.

Det betyder også at man nu risikerer at gå i Nordic club og så sidder der kun 3-5 mennesker og ikke nogen jeg kender.

Der er heller ikke så mange offentlige arrangementer tilbage. Der plejer at være tirsdags og torsdags Barbeque i Nordic, men det er de gået fra, fordi der ikke kom nok folk.
Den sidste fest er på næste torsdag, og så er der stille resten af Juni og Juli.

De få, de rå
Heldigvis så er mange af dem som jeg er blevet gode venner med, stadig hernede. Så vi mødes bare selv og så laver vi vores egne fester. Vi mødtes her tirsdag aften hvor vi sad 8 omkring et bord og hyggede i Nordic.
Det er heldigvis dem der er ikke er gifte og dermed har tid til at hygge oftere :)



mandag den 11. juni 2012

Politik i Dhaka

Forunderlige verden
Normalt så mærker man ikke meget til regeringen eller politikken hernede. Som Expat så lever man priviligeret, man har sine klubber og man bliver kørt rundt af sin chauffør.
Der er nogen ting som ikke kan skaffes fordi det er svært at skaffe, som alle former for alkohol, eller ting man ikke kan importere, fordi det tager flere måneder i tolden. Men i det store hele så mærker man ikke meget til det.

Idag, så er der dog sket noget sjovt.
Det store oppositions parti hernede, har indkaldt til stormøde inde i centrum af Dhaka, hvor de vil holde taler og evt annoncere nye Hartal (strejker).
Normalt ville man måske tænke at regeringen så sagde "øv, træls", men ikke hernede :)
Hernede har regeringen lukket alle busser og al transport ind i byen!
Fra mit vindue kan jeg se hvordan der går en konstant strøm af mennesker som er på vej hjem eller arbejde eller ud og handle, og som er nødt til at gå, fordi busserne ikke længere går.

Det er også så sundt at gå :)

mandag den 4. juni 2012

Bangkok

Weekendtur til Bangkok
Jeg har fået anbefalet af flere hernede at tage på en weekendtur til Bangkok. Efter at have prøvet det, kan jeg godt forstå hvorfor.
Det starter med at man tager nat flyveren kl 02:00 ca fra Dhaka lufthavn. På grund af Tidsforskellen som er +1 time, så lander man ca kl 6-7 stykker i Bangkok. Så tager man en Taxa ind til hotellet og starter med Morgenmad omkring kl 9.
Hvis man sørger for at sove et par timer om aftenen og et par timer i flyet, så kommer man nogenlunde frisk frem. Vi tog lige 3 timers søvn på hotellet efter morgenmaden og så var vi ellers klar til at nyde fredag aften i Bangkok.

Turen hjem foregår på samme princip. Jeg tog ud i lufthavnen kl ca 22 og var med flyveren imod Dhaka kl 1. På grund af -1 times tidsforskel, så landede jeg kl 02 i Dhaka. Igen så var kombinationen sådan at en stille aften i Bangkok, sove i flyet og så 4 timers søvn inden arbejde, at jeg var frisk nok på arbejde idag.
Meget smart faktisk :)

Luksus og God mad
Noget af det jeg virkelig var glad for, var den almindelige luksus man fik på hotellet og mulighederne for mad og indkøb. Vi boede på Hotel Mermaid, som er et helt nyt hotel der tilbyder dansk mad i restaurenten.
Så jeg fik en masse Stegt Flæsk med Persille Sovs og Kold mælk til i denne weekend. Noget der er , næsten, umuligt at få her i Dhaka.

Værelset var også lækkert med blød madres, flot badeværelse, stort tv og god Air Condition (Som ikke gik ud på grund af strømsvigt hele tiden).

Oplevelser
Vi brugte fredagen på at se de lokale barer og drikke en masse. Vi mødte to fyre fra New Zealand som var på ferie og hyggede os gevaldigt med dem den aften. De havde vist ikke smagt Gammel Dansk før, men de blev da glade for det i en fart :)
Jeg har nu to nye venner og stående invitationer til New Zealand. Kunne være sjovt at tage ned og sige hej engang.
Lørdag var vi i et stort indkøbscenter og handle ind og jeg brugte muligheden for at tage i Biografen. Jeg fik set Avengers og Men in Black 3. Det var helt fantastisk at falde tilbage i en blød stol og helt glemme at man var 7000 km hjemmefra.
Lørdag aften fik vi et par øl mere.

Søndag var vi så ude og sejle på floden i Bangkok, hvor vi sejlede først på den store hoved flod og så ind af en sideflod hvor vi så de huse, som der lå helt ned til floden.
Vi sluttede søndag af med et besøg i Bangkok's højeste tårn, som er 309 m højt. 88 etager.
Resten af dagen var afslapning og hygge på hotellet inden jeg tog hjem.
Min ven Rainer blev der ugen ud.

torsdag den 31. maj 2012

Sommerferie i Danmark

Tilbage til Danmark
Efter at have været hernede i snart 2 måneder, så begynder hjemveen så småt at melde sig, så jeg har planlagt at tage til Danmark i August.
Der ligger en Ramadan fra midt i juli til midt i august og efter det kommer der Eid hernede, som er en lokal ferie uge.Jeg kan derfor få 2 ferier uger meget nemt og så passer det jo lige med en tur til Danmark :)
Jeg regner derfor med at flyve til Danmark omkring 10 august og tilbage til Dhaka igen 24 august.
Min plan er så at besøge familien først og slappe af og derefter vil jeg gerne rundt og besøge vennerne i Århus og Ålborg.

Håbet er at nyde det bedste af den danske sommer, den gode ganske mad, få spillet lidt Commander med drengene og se om alle har det godt.
- Bliver også rart at få et godt glas koldt dansk mælk!
- Eller gå ind i en forretning og kende varerne igen.

Tillykke til Mor
Idag fik jeg så også husket at ønske tillykke til min Mor som har fødselsdag og fylder [Censureret].
Vi havde en god snak på Skype og jeg håber hun får en god weekend med familien.

Weekend i Bangkok
Min Weekend hernede kommer til at foregå i Bangkok. Jeg tager afsted sammen med en lokal dansker jeg har mødt som har været udstationeret i et par år. Så viser han mig rundt dernede og præsenterer mig for de gode restauranter.
Der skulle være en "Stable Lodge" i Bangkok som laver Stegt flæsk med Persillesovs. Den glæder jeg mig rigtigt meget til at prøve :)




onsdag den 30. maj 2012

Hosten, næsen og lægen

Stadig syg
Efter jeg var syg sidste weekend, hvor jeg blandt andet begyndte at hoste meget og næsen begyndte at løber, så har jeg ikke kunnet slippe af med det igen.
Jeg er frisk igen, men jeg hoster stadig og næsen løber hele tiden. De erfarne hernede siger at det skyldes AirCondition, hvor temperaturen skifter meget fra inde til ude og at det vil fortsætte i et par uger.
Det syntes jeg var lige groft nok, især nu hvor jeg er rigtigt træt af det efter bare en uge, så jeg besøgte en lokal læge hernede. Jeg har fået noget hostesaft og noget penicillin.
Så nu er jeg startet på en 8 dages kur, som jeg meget håber vil løse dette problem.

Det var lidt sjovt at tage til lægen. Det var et ganske fint hus, som var lavet om til lægehus. Der var nogle værelser der var lavet til venteværelser og en reception. Han har kontortid fra 16 til 20, og jeg var der ca 16. Jeg kom ind og bad om at se lægen og så fik jeg bare besked på at vente. Der var måske 5-6 andre patienter der ventede også, nogen af dem var vist familier hvor barnet skulle besøge.
Kl 16.15 så kom lægen så ind på kontoret og kaldte mig ind først. Som hvid mand hernede, så får man lov til at komme først til :)
Han fik bare kort historien og så lyttede han til at jeg trak vejret og så fik jeg min medicin og en hurtig forklaring. Det var egentligt nemt og hurtigt.

tirsdag den 29. maj 2012

If I told you, i'd have to kill you

Lørdag
Lørdag var der så et [Censureret]-arrangement her i Dhaka. Martin hernede er medlem af [Censureret]-Dhaka og han inviterede mig med som gæst. 
[Censureret]-Dhaka er lidt ligesom en Loge, hvor man skal inviteres med, bestå nogle prøver og godkendes for at blive medlem. Til gengæld så er der drengerøvs-hygge og dejlige aftener hvis man er medlem.
Jeg havde aldrig prøvet at spille [Censureret] før, ej eller hørt om [Censureret], men det minder lidt om [Censureret] og det er da meget sjovt. 
Invitationen var til lørdag aften kl 18, men jeg skulle komme ud til Martin kl 17 så jeg kunne få reglerne forklaret og så jeg kunne blive advaret inden. Der er nogle vigtige regler for en [Censureret]-aften og som den der har inviteret mig, så stod han for at betale evt. dumme-bøder* :)

Det hele foregik privat hos [Censureret] som bor i [Censureret] tæt på [Censureret]. Når der er [Censureret] så er det vigtigt at man møder op til tiden. 10 minutter inden eller 5 minutter efter, ellers er der bøde.
[Censureret], som stod for dagens arrangement, havde virkeligt brugt hans netværk og fået fløjet en masse dejlig dansk mad ind til aftenen. 
Vi fik snaps, sild, varm leverpostej med bacon/champignon, dansk øl, oste og kiks, frikadeller, rugbrød, simpelthen alt det gode som man normalt ikke kan købe hernede. Det hele fløjet ind til landet via diverse venner og bekendte.

Efter vi havde spist og formanden havde givet hans beretning, så fik jeg chancen for at fortælle om mig selv. En del af den process er at levere en tilpas fræk vittighed, hvilket jeg selvfølgelig havde forberedt.

Resten af aftenen gik så med at spille [Censureret]. Aftenen sluttede af kl 01 ca, hvilket var lidt hårdt, da jeg skulle på arbejde om søndagen.

Jeg kan desværre ikke fortælle om [Censureret], da første regel er at det er forbudt at snakke om [Censureret] :)

* Der er mange bøder i [Censureret]-klubben, men det fungerer som alternativ til kontingent. Det er så bødemesterens ansvar at fordele bøder nogenlunde jævnt.


mandag den 28. maj 2012

Weekend og fest i Dhaka

Torsdag Aften
Alle de udsendte danskere her i Dhaka var blevet inviteret til Sankt Hans hos manager i Nordic club.
Det skulle ske ved Grilning i haven og så rituel afsendelse af en hjemmelavet Heks hernede.
Martin og jeg havde planlagt dagen sammen så jeg havde bedt min maid om at købe kødet og ligge i marinade og så ville Martin skaffe drikkevarerne til aftene.
Det hele gik også rigtigt godt og jeg havde instrueret min maid i at kødet skulle grilles torsdag, da vi skulle til fest.
Da jeg kommer hjem fra arbejde torsdag så møder min maid mig og kan glad fortælle at nu har hun da grillet kødet i ovnen og den er nu godt gennemstegt :)
- Ikke helt hvad vi havde regnet med, men det smagte nu rigtigt godt alligevel.

Selve aftenen var rigtig hyggelig. De bor i en _kæmpe_ gigant villa, som engang var udset til at være fælles nordisk ambassade, men istedet idag bruges som privat villa. De har plads til en tennisbane i baghaven og 150 gæster i forhaven. Et "ok" hjem.

Der var god hygge og det var faktisk rigtigt rart at kunne tale dansk til alle den aften, istedet for at skulle have det engelske frem, som vi bruger næsten alle steder, også i Nordic. Vi startede kl 19 ca og der var pyntet godt op. De havde også været så flinke at opsætte nogle Fans/Ventilatorer, hvilket hjalp lidt, men vi kamp-svedte alle alligevel.

Fredag Aften
Fredag aften var der så stor fest i Nordic Club. Klubbens manager ville eksperimentere med klubbens indretning, så han ville prøve at lave 3 fester i tre forskellige dele af Nordic. Så klubben blev delt op i 3 fest områder med separate DJ's og dansegulve og så kunne folk selv gå fra fest til fest.
Dagen startede med fællesspisning og børne-dans kl 18, som alle familierne gik til og så kl. 21 så åbnede den store fest. Der dog fuldstændigt tomt indtil kl 23 ca, hvorefter hele Dhaka så også kom og alt var proppet til. Det var lidt sjovt at se hvor hurtigt det kunne skifte.

Det var næsten synd til sidst, for man kunne næsten ikke komme frem eller tilbage.
Vi havde en dejlig aften og der blev danset og hygget og vi fik sagt farvel til et par stykker.
  • En Amerikansk journalist hvis job rotation sender ham videre
  • Nurie, en tyrkisk Tøj-indkøber som tog natflyet til Distortion festival i København

fredag den 25. maj 2012

Til middag hos Naboen

En stille dag i Nordic
For cirka halvanden uge siden sad vi et par stykker i Nordic og snakkede om hvor god den danske mad kan være og hvor meget vi savnede den.
Henrik, min nabo, forklarede så at han da havde en kok som var oplært i dansk mad og inviterede os alle sammen på middag; Retten var Flæskesteg med kartofler, brune kartofler, rødkål og brun sovs

Selve aftenen
Vi endte med at være 12 danskere der mødte op til sådan et fest måltid og jeg måtte give Henrik ret: Hans kok var fantastisk. Det var lækkert at både få god dansk mad, men også at opleve at bare fordi man er langt væk, betyder det ikke at man ikke kan få de gode ting. Det er bare mere besværligt.

Indretningen
Men det som jeg virkeligt opdagede den aften, var hvor tæt på danske forhold man faktisk kan komme hernede, hvis man ligger tid og kræfter i det.
Henrik havde en rigtig flot stue, som kunne forveksles med enhver dansk stue. Trægulv, Flotte sofa'er og sorte træ reoler. Det meste var lavet hernede i hånden.
Han havde en lokal kontakt som kom ud med et Ikea katalog, så pegede du på den du ville have og angav længder og farver og så lavede de det til dig selv.

Han havde også stort fladskærms TV og højtalere sat op og pæne ting i stuen som billeder, vaser og andet pynt. Man kunne sagtens se at han havde boet der en årrække og havde fået pyntet op over tid.

Min egen lejlighed er firma lejligheden som jeg har arvet fra en anden henrik der var der før mig. Den er meget stor og fin, men i forhold til sådan en lejlighed, så virker den godt nok lidt sølle :)
Mine møbler er fx bambus og bordene er Glas borde på bambus. Det ville være en rigtig flot sydhavs ferie-bolig. Men hvis det skal være en helårs bolig for en dansker, ville jeg gøre noget lignende min nabo.

Jeg har nu foreslået min Chef at firmaet investerer lidt penge i at gøre lejligheden bedre :)

onsdag den 23. maj 2012

Traffikken i Dhaka

Kaos og billederne til at belyse det
Min kære far har jo efterlyst nogle billeder af hvorfor trafikken hernede er så slem og hvordan det ser ud når den er slem.
Det er lidt svært at forklare, netop fordi det ligger så fjernet fra os regelbevidste danskere. Når jeg kommer gående om natten og kommer til en tom gade med et fodgængerfelt og rødt lys, så stopper jeg først, før jeg går over. Det er et instinkt i mig at følge reglerne. Sådan tror jeg det er for de fleste danskere.
Hvis jeg kører alene på en tom vej og kommer til en rundkørsel og skal af i det sidste udgang, så tager jeg selvfølgelig den fulde omgang; Men sådan er det ikke hernede :)

Læg her mærke til følgende ting:
  1. Nogen biler kører fra Sydvest til Nordvest, tværs over.
  2. Nogen kører fra Nord til syd.
  3. At dette er faktisk en rundkørsel og midten er den lille runde ting til venstre i billedet.
    Alle dem som kører tværs over, burde følge den enkelte hvide bil og køre venstre rundt om rundkørslen
Et sløret billede desværre, men det viser at når fx bussen skal rundt, så må resten vente.

Nogen gange er der bare meget traffik hernede. Bemærk at dette billede er taget omkring middag. De slemme tidspunkter er kl 9 om morgenen og kl 19 om aftenen.


Her er billede fra bilen på vej til arbejde. Det er helt normalt at folk krydser gaden som her. Også selvom det er en 4 sporet vej, det er forbudt og at der bogstavlig talt er en gangbro lige ved siden af :)






tirsdag den 22. maj 2012

Syg i Dhaka

Mine første Sygedage
Så kom den første gang, hvor Dhaka fik tag i mig og jeg måtte bukke under et par dage.
Onsdag sidst på dagen fik jeg en grim hovedpine og ondt i maven. Jeg gik tidligt i seng onsdag aften og torsdag morgen vågnede jeg op med feber, hovedpine og løbende næse. Hen over fredag blev det udvidet med en tør hoste.
Det var først igår sent mandag at jeg var klar til at komme ud af lejligheden igen og først idag tirsdag at jeg kom på arbejde igen.
Jeg hoster stadig og næsten løber stadig men feberen er væk og hovedpinen er næsten væk. Så jeg går imod bedre dage nu.
Men jeg hører fra dem hernede, at hosten kan blive hængende i rigtig lang tid hernede.

Det er sjovt, men sådan noget, hjemme i DK, plejer jeg at komme over på 1-2 dage og så er jeg helt frisk igen. Hernede så hang det virkelig ved.

Det var desværre en rigtig dårlig weekend den ramte, da vi havde vores store sæson afslutning på Dart turneringerne torsdag aften og stor fest i Dutch club fredag.
Jeg hører det var gode aftener :(

tirsdag den 15. maj 2012

Sådan skriver man kommentarer

Hej Alle

Jeg har fået at vide at det kunne være lidt lumsk at skrive kommentarer på min blog.
Tricket er at man skal vælge hvem man vil kommentere som og så vælge enten Navn/Webadresse eller Anonym.
Hvis du vælger Navn/WebAdresse kan du nøjes med at skrive et navn.

Hvis du vælger en af de øverste muligheder, så kræver det en bruger konto og at du er logget ind. Det har måske været problemet tidligere.



søndag den 13. maj 2012

En stille weekend i Nordic Club

Træning
Nordic Club har et ganske udemærket trænings- og motionsrum som man som medlem har fri adgang til for 2000 Taka (ca 140 kr) om måneden.
De har håndvægte, Løbebånd, Steppe-maskiner og styrketrænings maskiner og det bedste er at der er god Air Condition derinde. Jeg ville meget nødigt prøve at træne i 40 grader :)

Jeg har indtil videre været derinde 3 gange, hvor af jeg var derinde både fredag og lørdag denne uge, det som er min weekend hernede. Jeg styrketræner armene en smule og så er det ellers motions træning. Jeg løber lidt og går lidt på løbebåndene mens jeg hører musik eller ser Tv.

Mit håb er at jeg kan få mine hverdage til at inkludere noget træning også. Normalt er står jeg op kl 7 og er hjemme kl 19 igen. Jeg ville meget gerne hvis jeg kunne bruge 2 timer i Nordic hver aften på aftensmad og træning, inden jeg tager hjem og i seng.
- Nu må vi se hvordan det går.

Pool i Nordic
Nordic har også en rigtig dejlig pool som jeg er glad for at flyde rundt i. Jeg har altid været lidt af en vandhund, så jeg bruger gerne timer i poolen. Bare flyde og slappe af.

Der er også mange børn hernede. Der er rigtigt mange familier med børn i alderen 1-10 hernede. Og så kan man jo altid lege med dem i poolen. De synes det er rasende sjovt, når de bliver kastet rundt i poolen af ham den 2m høje fyr.
Lege onkel er heller ikke helt skidt at være :)





fredag den 11. maj 2012

Måske bedste Pizza nogensinde

I forbindelse med at jeg fik sprøjtet lejligheden for skadedyr, så fik jeg ikke madpakke med på arbejde.
Dette betød at jeg fik chancen, eller undskyldningen, for at tage ud og se hvad der lå omkring kontoret.

Food Court
Vores kontor ligger på 12. sal og 1. til 5. sal er et slags indkøbscenter med butikker på etagerne. 6. sal er så "Food Court", altså madetagen. Der ligger 8 små fast food steder som serverer diverse variationer af friturestegt kylling, friturestegt pomfritter og burgerer af diverse art.
Der var jeg nede mandag og få en Burger og fritter. Ganske fint mad. Jeg betalte 200 taka for 2 små cola og burgeren, eller ca 15 kr.

Pizza Hut
Tirsdag tog jeg så på Pizza Hut som ligger ca 500 m fra kontoret. Der blev jeg virkeligt overrasket.
Jeg har vist en enkelt gang været på Pizza hut i Aarhus og det var fast food af den billige slags. Komme ind, bestille og så få "all you can eat" af en slags dårlig pizza med for meget bund, for meget fedt og for lidt fyld, fordi ellers giver det jo ikke overskud. - Ikke noget jeg normalt vil anbefale

Pizza Hut hernede, var helt helt anderledes.
For det første var det rent. Det siger meget hernede, fordi der er generelt sådan lidt gammelt, lidt slidt og lidt støvet.
Jeg kommer så ind og sætter mig og så kommer der en tjener med menukortet og begynder at sige:
"Hello, my name is Akber and i will be your waiter today"...Som om jeg var trådt ind på en 4 stjernet restaurant. Jeg får bestilt en fin lille Meatlover pizza (tage den med mest kød og bede dem ikke bruge løg og champignon) og en cola.
Det var nok den bedste pizza jeg har fået længe, måske nogensinde. Jeg var helt flad på gulvet.
Jeg kan ikke forklare hvorfor, det hele smagte bare godt. Selv brød skorpen, som normalt er det kedelige i en pizza, smagte godt.

Pizza og cola kostede 750 taka, som er ca 50 kr. Hernede er ost rigtigt dyrt, så jeg tror det er det som gør at den kommer derop. Men i forhold til danske priser er en pizza for 50 kr stadig billigt :)


torsdag den 10. maj 2012

Huset sprøjtet for skadedyr

Finde et andet sted at sove
Jeg fik booket et værelse i 3 dage på et lille VIP Guest house i Gulshan-2 som faktisk ligger lige ved siden af min lejlighed. Det var et fint lille sted og et værelse kostede kun $45 pr nat. De store hoteller hernede tager gerne $200-$250 pr nat. Mens jeg sov der, så kunne jeg få sprøjtet lejligheden for skadedyr.
Det tager ca 3. dage for giften er forsvinde og man kan ikke være der imens.
Planen er så at Mandag morgen pakker jeg min kuffert og tager på arbejde. Så kommer de mandag formiddag og sprøjter.
Torsdag aften kommer jeg så fra arbejde og hjem i lejligheden. Inden da er min stuepige mødt ind torsdag formiddag og har rengjort lejligheden og fjernet de døde dyr.

Horribel nat på hotel
Første nat på hotellet endte med at være en frygtelig oplevelse.
Værelset så meget fint ud og der var Air Condition, lille Ventilator på væggen og dejlig seng. Problemet var bare at jeg ikke fik testet tingene af inden jeg gik i seng. Så min AC blæste kun luft, den kølede ikke.
Udover det, så var der frygteligt mange myg i værelset.
Flere gange vågnede jeg badet i sved og måtte gå ud af værelset. Det var så slemt at der var køligere ude på gangen end der var i mit værelse og der var ingen køling eller noget på gangen.

Jeg havde en elektrisk fluesmækker til at små myg ihjel, men der var rigtigt mange. Så det endte med at jeg sov med lyset tændt, fluesmækker i hånd og så vågnede jeg hvert 30. min, badet i sved, fægtede omkring med fluesmækkeren for at jage myg væk og så prøve at falde i søvn igen.

En rigtig horribel nat og jeg har myggestikkene idag til at bevise det. Der er nok 20 myggestik på min albue :(

Heldigvis blev det bedre anden nat...

En Kold, Kold oplevelse
Morgenen efter pakkede jeg mine ting og ville flytte til et andet hotel. Manager fik mig dog talt ned og forklarede mig at alle mine problemer, saaaaagtens kunne løses.
Det viser sig at min AC har en hemmelig indstilling der gør at den faktisk køler. Man skal bare ikke pille ved den efter den er instillet.
Derudover kunne han levere et myggenet til min seng, så jeg ikke blev forstyrret.

Som sagt, så gjort og da jeg gik i seng tirsdag aften var det under et myggenet og en AC der brølede på fulde drøn og lavede kold luft...ahh dejligt.

...Jo altså lige indtil jeg indså at AC virkelig godt kunne køle, den kunne ikke indstilles i hverken vindstyrke eller temperatur. Så jeg endte faktisk med at fryse den nat. Der var nok 10-12 grader under den AC og når ens beskyttelse er et stykke lagen, så fryser man :)

Det rigtige udstyr til det rigtige klima
Den sidste nat, så fik jeg skaffet et tæppe jeg kunne have over lagenet, og så kom vi endelig til noget der kunne bruges.
I en by med 26 grader om natten og masser af myg, under et myggenet og en AC der blæser 10 grader luft, bag et lagen og et tæppe, fik jeg endelig en god nats søvn i en fin og dejlig seng :)

Men i nat glæder jeg mig til at komme hjem til " min egen seng" :)

mandag den 7. maj 2012

Maid og Chauffør

Hjælp til hverdagen
Jeg har primært to hjælpere hernede til min hverdag. Det er min stuepige Laksmi og min Chauffør Alex. Laksmi og Alex er gift og bor selv ca 15 minutter fra mig, i Badushunta (ca) som er et bolig område for de lokale ikke ret langt væk fra Gulshan-2 området, hvor jeg bor.

Stuepigen
Laksmi kommer hver hverdag kl 7.45 og hun bliver indtil hun er færdig. Hun klarer rengøring af huset, indkøb af almindelige ting og min tøjvask og strygning af skjorter.
Det tager hende normalt indtil kl 14 ca. Jeg har en masse rugbrøds blandinger med hjemmefra og Annette lærte hende at bage rugbrød til mig. Så jeg har rugbrød med i madpakken hver dag.
Normalt kan man også godt få ens stuepige til at lave aftensmad til en, men jeg er først hjemme kl 19 og jeg vil hellere have hende til at komme om morgenen end blive så sent.
Derfor spiser jeg altid ude på en af klubberne.

Chauffør
Alex er min chauffør, hvis job det er at køre mig rundt. Han møder kl 7.40 og venter på at jeg er klar til at køre på arbejde. Det er jeg normalt omkring kl 8.00.
Så bliver han ude på arbejde og står til rådighed for firmaet, hvis fx en af de ansatte skal køres til banken eller noget.
Ca. kl 18:00 så er min arbejdsdag ovre og Alex kører mig hjem igen. Transport-tiden hernede er ca 30-45 min hver vej, men der findes også meget dårlige dage. Her i Onsdags var der kø hele vejen hjem og det tog næsten 2 timer at komme hjem.
Når vi er hjemme så kører jeg i klubben for at spise aftensmad eller ud for at møde nogen og Alex venter udenfor med bilen indtil jeg er klar til at køre hjem.
Jeg har tit meget ondt af Alex og hans umenneskelige tider, men han er godt betalt for en bengaler og han vidste jo godt hvad han sagde ja til.
Desuden prøver jeg at skåne ham når jeg kan, ved at give ham fri, hvis jeg bare kan gå i klubben.
Alex arbejder Lørdag til torsdag fra 7:40 til jeg giver ham fri. Hvis jeg skal bruge ham fredag så kommer han også der, men så får han overtidsbetaling for det.

Her i sidste uge, hvor der var 2 strejkedage og en helligdag, gav jeg ham fri alle 3 dage, fordi jeg bare kunne gå i klubben.