torsdag den 31. maj 2012

Sommerferie i Danmark

Tilbage til Danmark
Efter at have været hernede i snart 2 måneder, så begynder hjemveen så småt at melde sig, så jeg har planlagt at tage til Danmark i August.
Der ligger en Ramadan fra midt i juli til midt i august og efter det kommer der Eid hernede, som er en lokal ferie uge.Jeg kan derfor få 2 ferier uger meget nemt og så passer det jo lige med en tur til Danmark :)
Jeg regner derfor med at flyve til Danmark omkring 10 august og tilbage til Dhaka igen 24 august.
Min plan er så at besøge familien først og slappe af og derefter vil jeg gerne rundt og besøge vennerne i Århus og Ålborg.

Håbet er at nyde det bedste af den danske sommer, den gode ganske mad, få spillet lidt Commander med drengene og se om alle har det godt.
- Bliver også rart at få et godt glas koldt dansk mælk!
- Eller gå ind i en forretning og kende varerne igen.

Tillykke til Mor
Idag fik jeg så også husket at ønske tillykke til min Mor som har fødselsdag og fylder [Censureret].
Vi havde en god snak på Skype og jeg håber hun får en god weekend med familien.

Weekend i Bangkok
Min Weekend hernede kommer til at foregå i Bangkok. Jeg tager afsted sammen med en lokal dansker jeg har mødt som har været udstationeret i et par år. Så viser han mig rundt dernede og præsenterer mig for de gode restauranter.
Der skulle være en "Stable Lodge" i Bangkok som laver Stegt flæsk med Persillesovs. Den glæder jeg mig rigtigt meget til at prøve :)




onsdag den 30. maj 2012

Hosten, næsen og lægen

Stadig syg
Efter jeg var syg sidste weekend, hvor jeg blandt andet begyndte at hoste meget og næsen begyndte at løber, så har jeg ikke kunnet slippe af med det igen.
Jeg er frisk igen, men jeg hoster stadig og næsen løber hele tiden. De erfarne hernede siger at det skyldes AirCondition, hvor temperaturen skifter meget fra inde til ude og at det vil fortsætte i et par uger.
Det syntes jeg var lige groft nok, især nu hvor jeg er rigtigt træt af det efter bare en uge, så jeg besøgte en lokal læge hernede. Jeg har fået noget hostesaft og noget penicillin.
Så nu er jeg startet på en 8 dages kur, som jeg meget håber vil løse dette problem.

Det var lidt sjovt at tage til lægen. Det var et ganske fint hus, som var lavet om til lægehus. Der var nogle værelser der var lavet til venteværelser og en reception. Han har kontortid fra 16 til 20, og jeg var der ca 16. Jeg kom ind og bad om at se lægen og så fik jeg bare besked på at vente. Der var måske 5-6 andre patienter der ventede også, nogen af dem var vist familier hvor barnet skulle besøge.
Kl 16.15 så kom lægen så ind på kontoret og kaldte mig ind først. Som hvid mand hernede, så får man lov til at komme først til :)
Han fik bare kort historien og så lyttede han til at jeg trak vejret og så fik jeg min medicin og en hurtig forklaring. Det var egentligt nemt og hurtigt.

tirsdag den 29. maj 2012

If I told you, i'd have to kill you

Lørdag
Lørdag var der så et [Censureret]-arrangement her i Dhaka. Martin hernede er medlem af [Censureret]-Dhaka og han inviterede mig med som gæst. 
[Censureret]-Dhaka er lidt ligesom en Loge, hvor man skal inviteres med, bestå nogle prøver og godkendes for at blive medlem. Til gengæld så er der drengerøvs-hygge og dejlige aftener hvis man er medlem.
Jeg havde aldrig prøvet at spille [Censureret] før, ej eller hørt om [Censureret], men det minder lidt om [Censureret] og det er da meget sjovt. 
Invitationen var til lørdag aften kl 18, men jeg skulle komme ud til Martin kl 17 så jeg kunne få reglerne forklaret og så jeg kunne blive advaret inden. Der er nogle vigtige regler for en [Censureret]-aften og som den der har inviteret mig, så stod han for at betale evt. dumme-bøder* :)

Det hele foregik privat hos [Censureret] som bor i [Censureret] tæt på [Censureret]. Når der er [Censureret] så er det vigtigt at man møder op til tiden. 10 minutter inden eller 5 minutter efter, ellers er der bøde.
[Censureret], som stod for dagens arrangement, havde virkeligt brugt hans netværk og fået fløjet en masse dejlig dansk mad ind til aftenen. 
Vi fik snaps, sild, varm leverpostej med bacon/champignon, dansk øl, oste og kiks, frikadeller, rugbrød, simpelthen alt det gode som man normalt ikke kan købe hernede. Det hele fløjet ind til landet via diverse venner og bekendte.

Efter vi havde spist og formanden havde givet hans beretning, så fik jeg chancen for at fortælle om mig selv. En del af den process er at levere en tilpas fræk vittighed, hvilket jeg selvfølgelig havde forberedt.

Resten af aftenen gik så med at spille [Censureret]. Aftenen sluttede af kl 01 ca, hvilket var lidt hårdt, da jeg skulle på arbejde om søndagen.

Jeg kan desværre ikke fortælle om [Censureret], da første regel er at det er forbudt at snakke om [Censureret] :)

* Der er mange bøder i [Censureret]-klubben, men det fungerer som alternativ til kontingent. Det er så bødemesterens ansvar at fordele bøder nogenlunde jævnt.


mandag den 28. maj 2012

Weekend og fest i Dhaka

Torsdag Aften
Alle de udsendte danskere her i Dhaka var blevet inviteret til Sankt Hans hos manager i Nordic club.
Det skulle ske ved Grilning i haven og så rituel afsendelse af en hjemmelavet Heks hernede.
Martin og jeg havde planlagt dagen sammen så jeg havde bedt min maid om at købe kødet og ligge i marinade og så ville Martin skaffe drikkevarerne til aftene.
Det hele gik også rigtigt godt og jeg havde instrueret min maid i at kødet skulle grilles torsdag, da vi skulle til fest.
Da jeg kommer hjem fra arbejde torsdag så møder min maid mig og kan glad fortælle at nu har hun da grillet kødet i ovnen og den er nu godt gennemstegt :)
- Ikke helt hvad vi havde regnet med, men det smagte nu rigtigt godt alligevel.

Selve aftenen var rigtig hyggelig. De bor i en _kæmpe_ gigant villa, som engang var udset til at være fælles nordisk ambassade, men istedet idag bruges som privat villa. De har plads til en tennisbane i baghaven og 150 gæster i forhaven. Et "ok" hjem.

Der var god hygge og det var faktisk rigtigt rart at kunne tale dansk til alle den aften, istedet for at skulle have det engelske frem, som vi bruger næsten alle steder, også i Nordic. Vi startede kl 19 ca og der var pyntet godt op. De havde også været så flinke at opsætte nogle Fans/Ventilatorer, hvilket hjalp lidt, men vi kamp-svedte alle alligevel.

Fredag Aften
Fredag aften var der så stor fest i Nordic Club. Klubbens manager ville eksperimentere med klubbens indretning, så han ville prøve at lave 3 fester i tre forskellige dele af Nordic. Så klubben blev delt op i 3 fest områder med separate DJ's og dansegulve og så kunne folk selv gå fra fest til fest.
Dagen startede med fællesspisning og børne-dans kl 18, som alle familierne gik til og så kl. 21 så åbnede den store fest. Der dog fuldstændigt tomt indtil kl 23 ca, hvorefter hele Dhaka så også kom og alt var proppet til. Det var lidt sjovt at se hvor hurtigt det kunne skifte.

Det var næsten synd til sidst, for man kunne næsten ikke komme frem eller tilbage.
Vi havde en dejlig aften og der blev danset og hygget og vi fik sagt farvel til et par stykker.
  • En Amerikansk journalist hvis job rotation sender ham videre
  • Nurie, en tyrkisk Tøj-indkøber som tog natflyet til Distortion festival i København

fredag den 25. maj 2012

Til middag hos Naboen

En stille dag i Nordic
For cirka halvanden uge siden sad vi et par stykker i Nordic og snakkede om hvor god den danske mad kan være og hvor meget vi savnede den.
Henrik, min nabo, forklarede så at han da havde en kok som var oplært i dansk mad og inviterede os alle sammen på middag; Retten var Flæskesteg med kartofler, brune kartofler, rødkål og brun sovs

Selve aftenen
Vi endte med at være 12 danskere der mødte op til sådan et fest måltid og jeg måtte give Henrik ret: Hans kok var fantastisk. Det var lækkert at både få god dansk mad, men også at opleve at bare fordi man er langt væk, betyder det ikke at man ikke kan få de gode ting. Det er bare mere besværligt.

Indretningen
Men det som jeg virkeligt opdagede den aften, var hvor tæt på danske forhold man faktisk kan komme hernede, hvis man ligger tid og kræfter i det.
Henrik havde en rigtig flot stue, som kunne forveksles med enhver dansk stue. Trægulv, Flotte sofa'er og sorte træ reoler. Det meste var lavet hernede i hånden.
Han havde en lokal kontakt som kom ud med et Ikea katalog, så pegede du på den du ville have og angav længder og farver og så lavede de det til dig selv.

Han havde også stort fladskærms TV og højtalere sat op og pæne ting i stuen som billeder, vaser og andet pynt. Man kunne sagtens se at han havde boet der en årrække og havde fået pyntet op over tid.

Min egen lejlighed er firma lejligheden som jeg har arvet fra en anden henrik der var der før mig. Den er meget stor og fin, men i forhold til sådan en lejlighed, så virker den godt nok lidt sølle :)
Mine møbler er fx bambus og bordene er Glas borde på bambus. Det ville være en rigtig flot sydhavs ferie-bolig. Men hvis det skal være en helårs bolig for en dansker, ville jeg gøre noget lignende min nabo.

Jeg har nu foreslået min Chef at firmaet investerer lidt penge i at gøre lejligheden bedre :)

onsdag den 23. maj 2012

Traffikken i Dhaka

Kaos og billederne til at belyse det
Min kære far har jo efterlyst nogle billeder af hvorfor trafikken hernede er så slem og hvordan det ser ud når den er slem.
Det er lidt svært at forklare, netop fordi det ligger så fjernet fra os regelbevidste danskere. Når jeg kommer gående om natten og kommer til en tom gade med et fodgængerfelt og rødt lys, så stopper jeg først, før jeg går over. Det er et instinkt i mig at følge reglerne. Sådan tror jeg det er for de fleste danskere.
Hvis jeg kører alene på en tom vej og kommer til en rundkørsel og skal af i det sidste udgang, så tager jeg selvfølgelig den fulde omgang; Men sådan er det ikke hernede :)

Læg her mærke til følgende ting:
  1. Nogen biler kører fra Sydvest til Nordvest, tværs over.
  2. Nogen kører fra Nord til syd.
  3. At dette er faktisk en rundkørsel og midten er den lille runde ting til venstre i billedet.
    Alle dem som kører tværs over, burde følge den enkelte hvide bil og køre venstre rundt om rundkørslen
Et sløret billede desværre, men det viser at når fx bussen skal rundt, så må resten vente.

Nogen gange er der bare meget traffik hernede. Bemærk at dette billede er taget omkring middag. De slemme tidspunkter er kl 9 om morgenen og kl 19 om aftenen.


Her er billede fra bilen på vej til arbejde. Det er helt normalt at folk krydser gaden som her. Også selvom det er en 4 sporet vej, det er forbudt og at der bogstavlig talt er en gangbro lige ved siden af :)






tirsdag den 22. maj 2012

Syg i Dhaka

Mine første Sygedage
Så kom den første gang, hvor Dhaka fik tag i mig og jeg måtte bukke under et par dage.
Onsdag sidst på dagen fik jeg en grim hovedpine og ondt i maven. Jeg gik tidligt i seng onsdag aften og torsdag morgen vågnede jeg op med feber, hovedpine og løbende næse. Hen over fredag blev det udvidet med en tør hoste.
Det var først igår sent mandag at jeg var klar til at komme ud af lejligheden igen og først idag tirsdag at jeg kom på arbejde igen.
Jeg hoster stadig og næsten løber stadig men feberen er væk og hovedpinen er næsten væk. Så jeg går imod bedre dage nu.
Men jeg hører fra dem hernede, at hosten kan blive hængende i rigtig lang tid hernede.

Det er sjovt, men sådan noget, hjemme i DK, plejer jeg at komme over på 1-2 dage og så er jeg helt frisk igen. Hernede så hang det virkelig ved.

Det var desværre en rigtig dårlig weekend den ramte, da vi havde vores store sæson afslutning på Dart turneringerne torsdag aften og stor fest i Dutch club fredag.
Jeg hører det var gode aftener :(

tirsdag den 15. maj 2012

Sådan skriver man kommentarer

Hej Alle

Jeg har fået at vide at det kunne være lidt lumsk at skrive kommentarer på min blog.
Tricket er at man skal vælge hvem man vil kommentere som og så vælge enten Navn/Webadresse eller Anonym.
Hvis du vælger Navn/WebAdresse kan du nøjes med at skrive et navn.

Hvis du vælger en af de øverste muligheder, så kræver det en bruger konto og at du er logget ind. Det har måske været problemet tidligere.



søndag den 13. maj 2012

En stille weekend i Nordic Club

Træning
Nordic Club har et ganske udemærket trænings- og motionsrum som man som medlem har fri adgang til for 2000 Taka (ca 140 kr) om måneden.
De har håndvægte, Løbebånd, Steppe-maskiner og styrketrænings maskiner og det bedste er at der er god Air Condition derinde. Jeg ville meget nødigt prøve at træne i 40 grader :)

Jeg har indtil videre været derinde 3 gange, hvor af jeg var derinde både fredag og lørdag denne uge, det som er min weekend hernede. Jeg styrketræner armene en smule og så er det ellers motions træning. Jeg løber lidt og går lidt på løbebåndene mens jeg hører musik eller ser Tv.

Mit håb er at jeg kan få mine hverdage til at inkludere noget træning også. Normalt er står jeg op kl 7 og er hjemme kl 19 igen. Jeg ville meget gerne hvis jeg kunne bruge 2 timer i Nordic hver aften på aftensmad og træning, inden jeg tager hjem og i seng.
- Nu må vi se hvordan det går.

Pool i Nordic
Nordic har også en rigtig dejlig pool som jeg er glad for at flyde rundt i. Jeg har altid været lidt af en vandhund, så jeg bruger gerne timer i poolen. Bare flyde og slappe af.

Der er også mange børn hernede. Der er rigtigt mange familier med børn i alderen 1-10 hernede. Og så kan man jo altid lege med dem i poolen. De synes det er rasende sjovt, når de bliver kastet rundt i poolen af ham den 2m høje fyr.
Lege onkel er heller ikke helt skidt at være :)





fredag den 11. maj 2012

Måske bedste Pizza nogensinde

I forbindelse med at jeg fik sprøjtet lejligheden for skadedyr, så fik jeg ikke madpakke med på arbejde.
Dette betød at jeg fik chancen, eller undskyldningen, for at tage ud og se hvad der lå omkring kontoret.

Food Court
Vores kontor ligger på 12. sal og 1. til 5. sal er et slags indkøbscenter med butikker på etagerne. 6. sal er så "Food Court", altså madetagen. Der ligger 8 små fast food steder som serverer diverse variationer af friturestegt kylling, friturestegt pomfritter og burgerer af diverse art.
Der var jeg nede mandag og få en Burger og fritter. Ganske fint mad. Jeg betalte 200 taka for 2 små cola og burgeren, eller ca 15 kr.

Pizza Hut
Tirsdag tog jeg så på Pizza Hut som ligger ca 500 m fra kontoret. Der blev jeg virkeligt overrasket.
Jeg har vist en enkelt gang været på Pizza hut i Aarhus og det var fast food af den billige slags. Komme ind, bestille og så få "all you can eat" af en slags dårlig pizza med for meget bund, for meget fedt og for lidt fyld, fordi ellers giver det jo ikke overskud. - Ikke noget jeg normalt vil anbefale

Pizza Hut hernede, var helt helt anderledes.
For det første var det rent. Det siger meget hernede, fordi der er generelt sådan lidt gammelt, lidt slidt og lidt støvet.
Jeg kommer så ind og sætter mig og så kommer der en tjener med menukortet og begynder at sige:
"Hello, my name is Akber and i will be your waiter today"...Som om jeg var trådt ind på en 4 stjernet restaurant. Jeg får bestilt en fin lille Meatlover pizza (tage den med mest kød og bede dem ikke bruge løg og champignon) og en cola.
Det var nok den bedste pizza jeg har fået længe, måske nogensinde. Jeg var helt flad på gulvet.
Jeg kan ikke forklare hvorfor, det hele smagte bare godt. Selv brød skorpen, som normalt er det kedelige i en pizza, smagte godt.

Pizza og cola kostede 750 taka, som er ca 50 kr. Hernede er ost rigtigt dyrt, så jeg tror det er det som gør at den kommer derop. Men i forhold til danske priser er en pizza for 50 kr stadig billigt :)


torsdag den 10. maj 2012

Huset sprøjtet for skadedyr

Finde et andet sted at sove
Jeg fik booket et værelse i 3 dage på et lille VIP Guest house i Gulshan-2 som faktisk ligger lige ved siden af min lejlighed. Det var et fint lille sted og et værelse kostede kun $45 pr nat. De store hoteller hernede tager gerne $200-$250 pr nat. Mens jeg sov der, så kunne jeg få sprøjtet lejligheden for skadedyr.
Det tager ca 3. dage for giften er forsvinde og man kan ikke være der imens.
Planen er så at Mandag morgen pakker jeg min kuffert og tager på arbejde. Så kommer de mandag formiddag og sprøjter.
Torsdag aften kommer jeg så fra arbejde og hjem i lejligheden. Inden da er min stuepige mødt ind torsdag formiddag og har rengjort lejligheden og fjernet de døde dyr.

Horribel nat på hotel
Første nat på hotellet endte med at være en frygtelig oplevelse.
Værelset så meget fint ud og der var Air Condition, lille Ventilator på væggen og dejlig seng. Problemet var bare at jeg ikke fik testet tingene af inden jeg gik i seng. Så min AC blæste kun luft, den kølede ikke.
Udover det, så var der frygteligt mange myg i værelset.
Flere gange vågnede jeg badet i sved og måtte gå ud af værelset. Det var så slemt at der var køligere ude på gangen end der var i mit værelse og der var ingen køling eller noget på gangen.

Jeg havde en elektrisk fluesmækker til at små myg ihjel, men der var rigtigt mange. Så det endte med at jeg sov med lyset tændt, fluesmækker i hånd og så vågnede jeg hvert 30. min, badet i sved, fægtede omkring med fluesmækkeren for at jage myg væk og så prøve at falde i søvn igen.

En rigtig horribel nat og jeg har myggestikkene idag til at bevise det. Der er nok 20 myggestik på min albue :(

Heldigvis blev det bedre anden nat...

En Kold, Kold oplevelse
Morgenen efter pakkede jeg mine ting og ville flytte til et andet hotel. Manager fik mig dog talt ned og forklarede mig at alle mine problemer, saaaaagtens kunne løses.
Det viser sig at min AC har en hemmelig indstilling der gør at den faktisk køler. Man skal bare ikke pille ved den efter den er instillet.
Derudover kunne han levere et myggenet til min seng, så jeg ikke blev forstyrret.

Som sagt, så gjort og da jeg gik i seng tirsdag aften var det under et myggenet og en AC der brølede på fulde drøn og lavede kold luft...ahh dejligt.

...Jo altså lige indtil jeg indså at AC virkelig godt kunne køle, den kunne ikke indstilles i hverken vindstyrke eller temperatur. Så jeg endte faktisk med at fryse den nat. Der var nok 10-12 grader under den AC og når ens beskyttelse er et stykke lagen, så fryser man :)

Det rigtige udstyr til det rigtige klima
Den sidste nat, så fik jeg skaffet et tæppe jeg kunne have over lagenet, og så kom vi endelig til noget der kunne bruges.
I en by med 26 grader om natten og masser af myg, under et myggenet og en AC der blæser 10 grader luft, bag et lagen og et tæppe, fik jeg endelig en god nats søvn i en fin og dejlig seng :)

Men i nat glæder jeg mig til at komme hjem til " min egen seng" :)

mandag den 7. maj 2012

Maid og Chauffør

Hjælp til hverdagen
Jeg har primært to hjælpere hernede til min hverdag. Det er min stuepige Laksmi og min Chauffør Alex. Laksmi og Alex er gift og bor selv ca 15 minutter fra mig, i Badushunta (ca) som er et bolig område for de lokale ikke ret langt væk fra Gulshan-2 området, hvor jeg bor.

Stuepigen
Laksmi kommer hver hverdag kl 7.45 og hun bliver indtil hun er færdig. Hun klarer rengøring af huset, indkøb af almindelige ting og min tøjvask og strygning af skjorter.
Det tager hende normalt indtil kl 14 ca. Jeg har en masse rugbrøds blandinger med hjemmefra og Annette lærte hende at bage rugbrød til mig. Så jeg har rugbrød med i madpakken hver dag.
Normalt kan man også godt få ens stuepige til at lave aftensmad til en, men jeg er først hjemme kl 19 og jeg vil hellere have hende til at komme om morgenen end blive så sent.
Derfor spiser jeg altid ude på en af klubberne.

Chauffør
Alex er min chauffør, hvis job det er at køre mig rundt. Han møder kl 7.40 og venter på at jeg er klar til at køre på arbejde. Det er jeg normalt omkring kl 8.00.
Så bliver han ude på arbejde og står til rådighed for firmaet, hvis fx en af de ansatte skal køres til banken eller noget.
Ca. kl 18:00 så er min arbejdsdag ovre og Alex kører mig hjem igen. Transport-tiden hernede er ca 30-45 min hver vej, men der findes også meget dårlige dage. Her i Onsdags var der kø hele vejen hjem og det tog næsten 2 timer at komme hjem.
Når vi er hjemme så kører jeg i klubben for at spise aftensmad eller ud for at møde nogen og Alex venter udenfor med bilen indtil jeg er klar til at køre hjem.
Jeg har tit meget ondt af Alex og hans umenneskelige tider, men han er godt betalt for en bengaler og han vidste jo godt hvad han sagde ja til.
Desuden prøver jeg at skåne ham når jeg kan, ved at give ham fri, hvis jeg bare kan gå i klubben.
Alex arbejder Lørdag til torsdag fra 7:40 til jeg giver ham fri. Hvis jeg skal bruge ham fredag så kommer han også der, men så får han overtidsbetaling for det.

Her i sidste uge, hvor der var 2 strejkedage og en helligdag, gav jeg ham fri alle 3 dage, fordi jeg bare kunne gå i klubben.

lørdag den 5. maj 2012

Den anden side af Bangladesh

Dyr
Livet i bangladesh er ikke kun billig mad på restauranter, sommervejr hele tiden, pools og fester; desværre.
Der er også trælse ting, som fx hvad der ellers lever i lejligheden, udover mig selv:
Kakkerlakker, Edderkopper og gud ved hvad ellers.

Normalt så sprøjter man lejligheden hvert halve år hernede, med nogle meget giftige sager, som slår dyrene ihjel. Henrik og Annette forklarede mig at de sidste havde sprøjtet omkring jul, da de tog på juleferie.
Nu begynder dyrene så igen at komme frem. De små baby kakkerlakker er blevet større og modigere og man opdager dem oftere nu. Det er sådan noget som at de skynder sig væk, når man tænder lyset eller de løber væk fra en pude, når man sætter sig i sofaen.

Planen er så at jeg skal have fundet en weekend, hvor jeg tager ud. Enten sover på hotel eller på en lille ferie eller noget andet og får sprøjtet min lejlighed imens. Det tager ca 3 dage før giften ikke længere er farlig for mennesker.

Jeg indrømmer gerne at jeg har det rigtigt dårligt med at tænke på hvad der sker om natten når jeg sover og jeg glæder mig rigtigt meget til der bliver sprøjtet hernede.

- Det er ikke kun godt hernede :)

torsdag den 3. maj 2012

Restauranter i Bangladesh

Førstehånds indtrykket
Da jeg først kom herned og fik kørt lidt rundt i byen, så lignede det at der intet var af restauranter og at de fleste butikker hernede var støvede og grimme.
Men det viser sig, ligesom med klubberne, at skinnet i den grad bedrager :)

Italiensk Restaurant
Jeg var i mandags på mit første restaurant besøg hernede. En kollega/konkurrent hernede, som hedder Thomas, inviterede mig med ud og spise på en restaurant hernede der hed Spaghetti Jazz.
På grund at den muslimske tro hernede, så kan restauranter ikke få spiritus bevilling, så Thomas havde selv tager 2 flasker rødvin og noget vand med.
Vi kørte så op til det store lokale kryds, Gulshan-2 cirklen, hvor vi holdt ind på en parkeringsplads. Så gik vi ind af en meget anonym og godt gemt side-indgang og tog en elevator op til 4. sal, hvor der lå en meget flot og meget stor restaurant oppe.

Der havde vi en rigtig hyggelig aften hvor vi snakkede og hyggede og fik også nogle gode pizzaer.

Sea-food Restaurant
Onsdag var jeg så ude og spise med en russer som jeg har mødt hernede. Hun har været her et år og kender mange gode steder.
Hun gav min chauffør en adresse og vi kørte imod et boligområde der hedder Bashurada (ca). Det er et område hvor der ligger mange huse og lejlighedskomplekser og midt imellem alt det, lå der et hus, som var lavet om til restaurant. Igen var det næsten umuligt at se udefra, men indefra var der meget lækkert.
Jeg havde, godt belært fra mandag, fået skaffet et par flasker rødvin og vi nød en god aften siddende på taget udenfor og nød en kølig* aften med lækker mad.

*29 grader selv 4 timer efter solen var gået ned; Dansk sommer, gå hjem :)

Fremtidige mål
Nu hvor jeg ved at de findes, så vil jeg ud og prøve hvad der er af restauranter hernede. Der må jeg jo bare trække på de erfarne hernede og få de rigtige adresser.
En god aften med lækker mad, koster ca 1000 Taka, hvilket er ca 68 kr. Det er til at klare :)

onsdag den 2. maj 2012

Min Lejlighed

Stor lejlighed
Jeg har en stor lejlighed hernede. Den blev oprindeligt valgt til at rumme en familie på 4 og siden da har firmaet brugt den samme lejlighed til alle der har været hernede. Nu er jeg så alene i en 180 kvm lejlighed.
Jeg har her vedlagt nogle billeder fra den.

Møblerne fulgte med lejligheden, men det er fine bambus møbler. 

I disse dage, så har jeg problemer med strømmen.
Hernede så er det normalt at strømmen går, fordi de slukker for bydele på skift, fordi der ikke er strøm nok.
Af den grund, så er alle bygninger hernede udstyret med egen generator, som slår til meget hurtigt efter strømmen går.
For tiden, så virker dette ikke i min lejlgihed. Så når strømmen går, så virker det ikke når generator slår til.
Det er ret svært at skaffe en elektriker kl 20 eller 21 om aftenen, men nu har vi brokket os til ejeren af huset, som forhåbentligt snart får gjort noget ved det.

Lejligheden ligger på 4. sal meget tæt på Nordic Club. Der er knap 300m hen faktisk.
Når jeg skal i klubben i dagstimerne, så går jeg gerne derhen, men hvis jeg har taske med eller skal hjem efter mørkets frembrud, så plejer jeg at bruge chaufføren eller en rickshaw, en cykel taxa.

Spisebordet - her får jeg morgenmad før arbejde

Udsigt fra spisestuen ned mod tv stuen

Tv-stuen