søndag den 24. juni 2012

Bengalsk Bryllup

Jeg havde her fredag fornøjelsen af at opleve et Bengalsk Bryllup for en af mine ansatte.
Det var rigtigt sjovt at opleve hvordan de gør det hernede og det var specielt sjovt at være en hvid mand til sådan et arrangement.

Mødetidspunktet
Det første der overraskede mig, var at mødetidspunktet ikke var bindende. Jeg spurgte et par af de lokale danskere hernede og fik at vide at det var meget normalt at komme for sent. Helt op til et par timer.
Så jeg skulle mindst sørge for at være ½ time forsinket, gerne 1 time til 1½.
Min normale danske kultur, er jo at møde op til tiden eller lidt før, men jeg bøjede mig lidt og kom ½ time for sent.
Da jeg kom, så viste det sig også at hverken brud eller gom var kommet og de kom først omkring 1½ time for sent. Hele tiden jeg var der, så kom der folk, stille og roligt.

Bordopstillingen
Måden der var dækket op på, var også lidt forskellig i forhold til hvad jeg er vant til.
For det første så var der dækket op til 5 store bord med plads til 12 omkring hvert bord. Men istedet for at sidde mand og kvinde i forhold til en bordplan, så kunne folk sætte sig hvor de ville.
Dette betød at der var et bord med herrerne, hvor der sad en række onkler (herrer omkring de 50) og et bord for damerne. Det var sjovt at se hvor adskilt det var. Ikke tvungen adskillelse og der sad da også flere steder blandet, men de foretrak bare at fordele sig.

Derudover så var der i dette Community Center, 2 store rum, adskilt af en gang imellem sig. Jeg fandt så ud af senere, at bruden og hendes familie sad i det andet rum og også havde en 3-5 store borde.
Så Brud og Gom fester hver for sig med hver sin familie.

Den hvide mand
Jeg kom ud fra brylluppet med den klare opfattelse at det var meget stort for Rizvee, gommen, at han kunne 'skaffe' en hvid mand til hans bryllup. De fleste kiggede meget på mig, men jeg var jo også den eneste hvide ud af de ca. 60 gæster.
Der blev taget billeder af mig, både fra den officielle fotograf og folk der var henne med mobiltelefon og smile, tage billede og gå igen.
- Følte mig lidt som en abe i zoo :)
Udover billeder, så var der også en kamera mand som tog film af det hele. Den havde heldigvis et lys på kameraet, som advarede, når den pegede på mig.
Det virkede tit som om den lige var ovre på mig:
"Her er den hvide mand og her er så onklerne"
"Her er gommens mor, og her er den hvide mand
"Her er så fætter og her er den hvide mand"
"Her er den hvide mand"
"her er gommen og her er den hvide mand"

Bruden og Gommen
I et separat rum havde de indrettet et foto rum, hvor der blev taget billeder af dem hver for sig og sammen.
Gommen havde et almindeligt jakkesæt på, mens bruden havde en meget flot lokal kjole på.
Hun var derudover også meget pyntet op med guld og smykker. Hendes venner sagde at det var meget tung for hende at bevæge sig rundt.
Også her blev jeg ved om at indgå i et billede med dem begge.

Jeg håber at kunne skaffe selve billederne fra brylluppet og måske poste en eller to af dem her :)

3 kommentarer:

  1. Mon ik det var din højde som tiltrak den meget opmærksomhed :) .... du kan jo nik dem en skalle med dit knæ hvis du ikke passer på hehe.


    -Finn

    SvarSlet
  2. Vi vil se billeder,... det lyder helt suverænt og noget af en oplevelse. Du må virkelig føle hvordan det var at være den første sorte mand i Europa.

    Skønt at følge med.... bliv ved med det. KH. Karna

    SvarSlet
  3. Jeg har snakket med gommen og jeg får billeder når han har dem. Så skal jeg nok få lagt nogen online.

    SvarSlet