lørdag den 5. maj 2012

Den anden side af Bangladesh

Dyr
Livet i bangladesh er ikke kun billig mad på restauranter, sommervejr hele tiden, pools og fester; desværre.
Der er også trælse ting, som fx hvad der ellers lever i lejligheden, udover mig selv:
Kakkerlakker, Edderkopper og gud ved hvad ellers.

Normalt så sprøjter man lejligheden hvert halve år hernede, med nogle meget giftige sager, som slår dyrene ihjel. Henrik og Annette forklarede mig at de sidste havde sprøjtet omkring jul, da de tog på juleferie.
Nu begynder dyrene så igen at komme frem. De små baby kakkerlakker er blevet større og modigere og man opdager dem oftere nu. Det er sådan noget som at de skynder sig væk, når man tænder lyset eller de løber væk fra en pude, når man sætter sig i sofaen.

Planen er så at jeg skal have fundet en weekend, hvor jeg tager ud. Enten sover på hotel eller på en lille ferie eller noget andet og får sprøjtet min lejlighed imens. Det tager ca 3 dage før giften ikke længere er farlig for mennesker.

Jeg indrømmer gerne at jeg har det rigtigt dårligt med at tænke på hvad der sker om natten når jeg sover og jeg glæder mig rigtigt meget til der bliver sprøjtet hernede.

- Det er ikke kun godt hernede :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar