tirsdag den 17. april 2012

Dronnings fødselsdag

Reception hos Ambassadøren
I anledningen af dronningens fødselsdag, så var jeg og alle andre danskere i området blevet inviteret hjem til ambassadøren til en reception.
Det er første gang jeg er blevet inviteret til noget officielt eller højtideligt på denne måde, så jeg tog med glæde imod tilbuddet.
Jeg kan hilse og sige at danske ambassadører bor meget flot, rigtigt meget flot endda :)

Ud af de ca 30 som kom, kendte jeg 5-10 fra klubben eller som naboer. Resten var nye for mig.
Jeg blev introduceret til flere af dem, og fik en chance for at hyggesnakke på dansk. Det var ret rart; selv i Nordic Club, ender det tit på engelsk, fordi der sidder en enkelt i gruppen, som er fra et andet land. Derudover er det også engelsk til personalet.

Vi stod alle i hans meget store, meget flotte stue og snakkede løst og fast, mens 3-5 tjenere løbende kom med drikkevarer eller mad i forskellige former.
Ambassadøren holdt en flot lille tale, omkring det gode handels forhold mellem Danmark og Bangladesh, hvor han kunne fortælle af samhandlen, begge veje, var fordoblet på de sidste 2 år.
- Det er altid rart at høre sådanne gode nyheder, som kan hjælpe Danmark ud af krisen eller lette krisen.

Dart på Bagha Club
Dagens dyst stod imod et andet engelsk hold på Bagha Club. Jeg lærte at dette stod for British Aid and Guest House Association.
Det var nogle rigtigt hyggelige fyre vi spillede imod og vi havde alle en rigtig god aften. Den danske og britiske humor mikser godt sammen og jeg tror godt de andre på vores hold kunne le med :)
De var også vældigt imponerede over min Højde, som vi fandt ud af var 6 ft, 8 in., Som vist læses 6 foot, 8 inches.

Jeg vil mene at vores modstandere, ihvertfald nogen af dem, var væsentligt bedre end os, men vi tabte alligevel kun snævert. Vi endte med at være 2-5, men det kunne meget nemt have været 4-3 til os, da mange af runderne stod 1-1 og hvor vi bare ikke var i stand til at lukke spillet.

I dart skal man lukke på en dobbelt, hvilket er lidt svært at ramme :)

Vi havde Dart i klubben søndag imod Hollænderne, mandag imod englænderne i Dagha og tirsdag skal vi spille imod tyskerne i German Club.
Det er lidt hårde dage, fordi jeg tager direkte til klubben og vi er først færdig omkring 11.
Onsdag skal jeg bare sidde hjemme, slappe af og tidlig i seng... (tror jeg)
:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar