fredag den 6. april 2012

Torsdags Barbeque

Barbeque
Torsdag aften skulle Henrik bruge med familien til at begynde og pakke og planlægge deres hjemrejse.
Jeg brugte så chancen til at tage i Nordic Club alene efter den famøse Barbeque aften.

Jeg ankom lidt før spisetid, omkring kl 19, og mødte holdkaptajnen fra Dart konkurrencen i tirsdag. Vi spiste aftensmad sammen og lærte hinanden at kende. Han hedder Martin, kommer fra Roskilde og har været udstationeret 3 gange, i alt 7 år.

De havde 3 slags kød: Fisk, okse og gris. Grisen var rigtig saftig og dejlig, oksen lidt tør og jeg prøvede ikke fisken. De havde også 2 slags sovs, kartofler, stegt grøntsager og 7 skåle med forskellige grøntsager og frugter. En rigtigt imponerende buffet.

Efter vi havde spist så kom Dominique, en italiener som også var med på dart holdet, og vi hyggede os med øl og Dart og gode historier resten af aftenen. Dominique arbejder inden for tøj branchen og har været udstationeret i 9 år nu.

Begge disse erfarne herrer, fortæller at det er vigtigt at komme ud af Bangladesh hver 3. måned og få noget friskt luft.
Jeg tror jeg vil planlægge en tur til Thailand her i Juni, Juli. En lille forlænget weekend bare for at komme ud og få lidt afstand til Bangladesh. Det er ikke noget jeg føler behov for endnu, overhovedet, men jeg vil gerne tro på at det er nødvendigt over tid.

Weekend
weekenden startede med et kæmpe regnvejr. Normalt er der lyst allerede fra kl 6, men her til morgen kl 9 var der næsten natte-mørkt det blæste, var koldt og så begyndte det ellers at regne. Og det har regnet i 4 timer nu og lader ikke til at stoppe foreløbig. En forløber for Monsun, får jeg at vide :)

Planen er at vi skal ud og se hvor man skal handle ind, skrædder og alt det som jeg ellers får brug for.

I det store hele er jeg ved at falde godt på plads hernede. Jeg mangler bare at kroppen vender sig til varmen, så jeg ikke sveder hele tiden og kan sove ordentligt igen. Det kommer nok :)

2 kommentarer:

  1. Det lyder som om du er ved at falde godt til dernede. Det er måske slet ikke så slemt alligevel? :)

    - Torben

    SvarSlet
  2. Jeg fremhæver måske lidt bedste, men det er slet ikke slemt, nej :)

    SvarSlet