En tilvænningssag
Deres traffik hernede er bestemt af en helt særlig karakter og noget som jeg nok aldrig helt vænner mig til.
Forestil jer at man tog 10 små drenge i alderen 3-5 og placerede dem i et rum. Derefter fortalte man dem at der var is og chokolade i det næste rum, til de første 5.
Børnenes opførsel, tror jeg meget godt dækker hvordan man kører bil hernede.
Det drejer sig hele tiden om at komme til, komme ind foran. Vognbaner findes kun i en yderst overfladisk form. Hvis der er plads imellem 2 biler, så dytter man for at signalere at "den tager jeg", og så kører man bilen derind.
Hvis to biler opdager det samme hul i trafikken, så er det ham, som først får bilen drejet ind foran den anden, som kommer til.
Turen hjem
Turen hjem hernede er ca 15 km og tager mellem 40 og 60 minutter, afhængigt af kø.
Vi kører af den store 'airport road' hvor der normalt er 4 spor. Dette betyder i praksis at op til 6 biler kan køre side om side, da vognbaner kun er forslag, ikke regler :)
På grund af vejarbejde så er der et lille stykke, hvor der kun er 2 åbne vejbaner. At se bilerne sno sig for at komme til der, er dels frustrerende, dels årsag til road-rage og dels imponerende.
Flere steder på vej hjem har vi nogle små kryds, hvor der hverken er lyskryds eller betjente.
Den måde det foregår, er at alle biler der skal ud i krydset kører stille og roligt frem, i små ryk af 5 cm. Når du kommer nok frem til at spærre for en anden, så kommer der automatisk hul til at du kan komme frem. Og sådan kører det med biler fra alle retninger.
- Jeg er stadig lidt forundret over at det virker.
Dyt og Båt
Der er konstant nogen der dytter eller båtter. Jeg tror det i bund og grund fungerer som et sikkerhedsnet hernede. De dytter for at fortælle "her er jeg". Så hvis du kommer kørende af en vej og er ved at overhale en bil indenom eller udenom, så dytter du lige for at fortælle ham hvad der sker.
Min chauffør gør det samme, når han kører og kommer til et sving eller kryds, så dytter han for at sige at han er der.
Derudover, så dytter de også bare fordi de kan. Vi holdt i kø imorges i 2 spor af en vej hvor vi ikke rykkede os overhovedet, fordi vi vist ventede på grønt lyst længere henne. En fin herre kommer gående imod hans parkerede bil, som holder i vejkanten ved siden af vores bil. Han har knapt fået startet motoren, før han skynder sig at dytte.
Hvorfor han følte det var det rigtige at gøre, kan jeg ikke helt sige, men sådan gør de alle :)
De dytter for et godt ord.
Deres traffik hernede er bestemt af en helt særlig karakter og noget som jeg nok aldrig helt vænner mig til.
Forestil jer at man tog 10 små drenge i alderen 3-5 og placerede dem i et rum. Derefter fortalte man dem at der var is og chokolade i det næste rum, til de første 5.
Børnenes opførsel, tror jeg meget godt dækker hvordan man kører bil hernede.
Det drejer sig hele tiden om at komme til, komme ind foran. Vognbaner findes kun i en yderst overfladisk form. Hvis der er plads imellem 2 biler, så dytter man for at signalere at "den tager jeg", og så kører man bilen derind.
Hvis to biler opdager det samme hul i trafikken, så er det ham, som først får bilen drejet ind foran den anden, som kommer til.
Turen hjem
Turen hjem hernede er ca 15 km og tager mellem 40 og 60 minutter, afhængigt af kø.
Vi kører af den store 'airport road' hvor der normalt er 4 spor. Dette betyder i praksis at op til 6 biler kan køre side om side, da vognbaner kun er forslag, ikke regler :)
På grund af vejarbejde så er der et lille stykke, hvor der kun er 2 åbne vejbaner. At se bilerne sno sig for at komme til der, er dels frustrerende, dels årsag til road-rage og dels imponerende.
Flere steder på vej hjem har vi nogle små kryds, hvor der hverken er lyskryds eller betjente.
Den måde det foregår, er at alle biler der skal ud i krydset kører stille og roligt frem, i små ryk af 5 cm. Når du kommer nok frem til at spærre for en anden, så kommer der automatisk hul til at du kan komme frem. Og sådan kører det med biler fra alle retninger.
- Jeg er stadig lidt forundret over at det virker.
Dyt og Båt
Der er konstant nogen der dytter eller båtter. Jeg tror det i bund og grund fungerer som et sikkerhedsnet hernede. De dytter for at fortælle "her er jeg". Så hvis du kommer kørende af en vej og er ved at overhale en bil indenom eller udenom, så dytter du lige for at fortælle ham hvad der sker.
Min chauffør gør det samme, når han kører og kommer til et sving eller kryds, så dytter han for at sige at han er der.
Derudover, så dytter de også bare fordi de kan. Vi holdt i kø imorges i 2 spor af en vej hvor vi ikke rykkede os overhovedet, fordi vi vist ventede på grønt lyst længere henne. En fin herre kommer gående imod hans parkerede bil, som holder i vejkanten ved siden af vores bil. Han har knapt fået startet motoren, før han skynder sig at dytte.
Hvorfor han følte det var det rigtige at gøre, kan jeg ikke helt sige, men sådan gør de alle :)
De dytter for et godt ord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar